Forside Nyheder

Clarkson rådgiver: Smuthul til “Top Gear”-konkurrent fundet

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammond mener at have fundet det hul i kontrakten der åbner for Top Gear konkurrent.

De tidligere værter for Top Gear (Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammond) har tidligere været rygtet på vej til Netflix, men nu mener de at have fundet et smuthul der åbner for at udkomme på traditionel TV også. Det skriver avisen The Mirror.

Jeremy Clarkson har ellers en konkurrenceklausul i kontrakten med BBC, der forbyder ham at arbejde for konkurrende TV før 2017.

“Det har været en kamp med alle de juridiske komplikationer, men efter solid rådgivning mener Jeremy at de har fundet en udvej, selvom BBC desperat forsøger at stoppe dem”, fortæller en kilde til avisen.

 

Produktion kan flyttes til USA

Smuthullet er at lade et amerikansk selskab stå for produktionen af et motorshow med de populære værter i USA, og så sælge det videre til tv-stationer verden over deriblandt BBC-konkurrenten ITV.

Det betyder dog ikke at Netflix er ude af billedet.

Der er forskellige muligheder på bordet, deriblandt en aftale om at dele med Netflix så gutterne kan komme tilbage og gøre hvad de gør bedst og lave noget godt tv”, fortæller kilden til avisen.

En delaftale med Netflix kunne være at motorshowet vises eksklusivt på streaming i et døgn før det kommer på traditionel tv.

 

Opdatering

Det blev Amazon der løb med det nye motorshow

Annonce