Forside Nyheder

Sony kovending: Brug ikke vandtætte Xperia under vand

-
Brug ikke Sony Xperia i vand (Originalt PR foto fra Sony)
Brug ikke Sony Xperia i vand (Originalt PR foto fra Sony)

Sony har i flere år markedsført en række Xperia-produkter som vandtætte, men trækker nu i land.

En række af Sony-produkterne under Xperia-navnet er i flere år blevet markedsført som vandtætte og kategoriseret med mærker som IP58 og IP68, som betyder at produkterne er vandtæt ned til mindst 1 meters dybde i op til 30 minutter ad gangen.

Men nu har Sony opdateret deres anbefaling til de vandtætte telefoner: Brug dem ikke under vand. Det skriver Xperia Blog.

Teksten i den nye vejledning siger bl.a: “Remember not to use the device underwater” og “The IP rating of your device was achieved in laboratory conditions in standby mode, so you should not use the device underwater, such as taking pictures.”

Produkterne er angiveligt kun vandtætte i kontrollerede laboratorie-forsøg og ikke til brug ude i den virkelige verden. Sony har kun testet dem under vand i laboratoriet mens de var i stand-by.

Det er produkter som Xperia Z3, Z4 og Z5 som Sony ikke længere ønsker at du bruger under vand, da de – salgstalerne til trods – ikke er bygget til det.

Sonys vejledning for “vandtætte” mobil-produkter kan læses her.

 

Sony: “The IP rating of your device was achieved in laboratory conditions in standby mode, so you should not use the device underwater, such as taking pictures. Do not use the device to take photos while performing any type of activity underwater, including diving or snorkeling”

 

Annonce