Forside Produkter HiFi & Surround

Pladespiller slog Sonos i Amazons julesalg

-
Jensen JTA-230. Foto: Amazon
Jensen JTA-230. Foto: Amazon

Vinyl fortsætter sin fremmarch. Seneste bevis på dette er at en pladespiller nu er bestseller på Amazon.

LP-pladerne har fået en renæsance. Midt i udviklingen af de mange streaming-produkter der vender forbrugerne tilbage til nostalgien og investerer igen i vinyl.

Det er ikke kun i USA at vinyl har fået en renæsance. Det gælder også herhjemme, seneste eksempel er at vi igen har fået en top-20 over salget af LP-plader i Danmark.

Lige nu er det dog USA der fører an i den udvikling. Musikselskaberne derovre tjener nu mere på vinyl end på YouTube og gratis musikstreaming (læs mere her og her).

Seneste eksempel på den udvikling er julesalget hos internet-giganten Amazon:

Deres topsællert indenfor “Home Audio” denne jul var Jensen JTA-230, en alt-i-en pladespiller med forstærker og højttalere. Dette foran en Yamaha AV Receiver og en bundle med to Sonos PLAY:1 på tredjepladsen.

Amazon fortæller at de samlet set sendte 200 millioner produkter ud til 185 lande. Så det at en pladespiller kan sælge bedst i audio-kategorien vidner om at vinyl er blevet det nye hit i år.

 

Annonce