Forside Baggrund

Medie: Streaming af biografaktuelle film rykker tættere på

-
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

The Verge: Det nu kun er et spørgsmål om tid inden tjenester som The Screening Room kan streame biografaktuelle film.

Den årlige konference for biografer, CinemaCon, blev afholdt i Las Vegas i denne uge. The Verge deltog og bringer i en featureartikel deres bud på hvad status er på streamingtjenester for biografaktuelle film.

I USA er det Sean Parkers “The Screening Room” som filmindustrien helst ikke taler om ved navn.

The Verge beskriver en konference der, på trods af at navnet “The Screening Room” kun blev omtalt ved en enkelt lejlighed på scenen, virkede til at handle om frygten for at filmindustrien står på tærsklen til at blive forandret for altid.

Hvert eneste filmstudie brugte CinemaCon til at erklære deres kærlighed og forpligtigelse overfor biografvinduet – den tid hvor film i dag er eksklusiv for visning i biograferne.

 

James Cameron: “Jeg finder det er helt afgørende for film at første udgivelse udelukkende vises i biograferne.

 

James Cameron nævnte som den eneste “The Screening Room” ved navn på scenen og udtalte: “Jeg finder det er helt afgørende for film at første udgivelse udelukkende vises i biograferne.

Den udtalelse resulterede i klapsalver fra salen, mens instruktøren J.J. Abrams, der officielt støtter The Screening Room, udtalte:

“Der er intet bedre end at gå i biografen, og det vil der aldrig være” men konkluderedeVi er nødt til at tilpasse“.

I USA peakede besøgstallet i biograferne i 2002 og er gået tilbage siden, og det har ført til udvikling af biograferne med tiltag som 3D, IMAX og luksus, hvor der kan tages mere i entré så den samlede omsætning i biograferne har kunnet holdes oppe.

 

The Verge: “Teknologisk udvikling stopper ikke i respekt for forretningsmodeller”.

 

Men som The Verge bemærker så stopper en teknologisk udvikling ikke op i respekt for eksisterende forretningsmodeller.

De fortæller at klapsalverne fra salen efterlod indtrykket af arrogance, den slags som kan afholde biografindustrien fra at indse at stødt stigende priser blot tilskynder endnu flere til at se film hjemme.

Men under den arrogance lå ifølge artiklen noget mere håndgribeligt: Frygt.

På trods af salens modstand mod – og angiveligt frygt for – forandring, så blev “The Screening Room” fremvist ved lukkede demo-sceancer inde ved siden af.

 

The Verge: “Sean Parkers streaming-tjeneste vil ændre film og biograferne kan ikke stoppe det”.

 

Artiklen konkluderer at hvis biograferne spiller med nu, så har de en reel mulighed for at påvirke udviklingen, og dermed kan de få den lejlighed som pladeforretningerne aldrig fik.

Sean Parker giver med “The Screening Room” biograferne den mulighed, så er det op til dem at gribe den, lyder det fra The Verge, der ikke mener at det er en udvikling der lader sig bremse.

Hvis de får ret i deres analyser af årets CinemaCon, så er det kun et spørgsmål om tid inden tjenester som “The Screening Room” kan begynde at streame biografaktuelle film.

 

Annonce