Forside Nyheder

Panasonic TV fortsætter med ‘Firefox’ OS – uden ræven

-
Panasonic “Firefox” OS 2. Foto: recordere.dk

Selvom Mozilla har droppet Firefox OS til TV, så fortsætter Panasonic – men uden den røde ræv. Ny app-knap på fjernbetjeningen.

Mozilla har droppet deres Firefox-konkurrent til Android TV og WebOS, og officielt trukket sig fra Smart TV.

Panasonic fortsætter dog med “Firefox OS” i deres TV. Eller rettere, de fortsætter egen udvikling af det der var Firefox OS.

Men væk er den orangerøde ræv og Firefox-browseren, resten ligner dog sig selv, i den nye udgave der kommer i Panasonics 2017 TV inklusiv deres OLED-produkter.

Blandt nyhederne på årets Panasonic Smart TV vil også være adgang til streamingtjenesten Amazon Prime Video. Dog kun i HD-kvalitet.

Af de mindre men nyttige nyheder, så kommer TV-fjernbetjeningen nu med én knap der kan programmeres til at kalde en valgfri app direkte. På den måde kan yndlings-app’en nu få sin helt egen knap på remoten.

 

Panasonic 2017 TV fjernbetjening med “My App” knap. Foto: recordere.dk
Panasonic 2017 TV fjernbetjening. Foto: recordere.dk

 

Annonce