Forside Produkter Connected Home

Denon klar med trådløs HEOS surround

-

Denon er klar med HEOS AVR, der er en trådløs 5.1 surround løsning med indbygget streaming funktionalitet. Og for at gøre det så let at bruge som muligt er der kun én knap på anlægget.

Denon HEOS AVR kan levere surroundsound med op til 5 kanaler/højttalere og én subwoofer (5.1). Hver af de fem højttalerkanaler kan levere 100 W og kan dermed håndtere selv meget tunge og krævende højttalere. Valget af højttalere er op til dig. Du kan fx bruge dine eksisterende højttalere og kan endda starte i stereo og udbygge systemet højttaler for højttaler.

Samtidig kan man nemt udbygge HEOS AVR med andre produkter fra Denons store HEOS-serie af streamingprodukter og skabe et komplet multirumssystem, der kan streame musik trådløst i alle husets værelser på samme tid.

På bagsiden finder man 4 HDMI porte, der understøtter HDCP 2.2, 3D,  4K,  CEC, ARC og InstaPrevue. Ligesom der er analog og optisk indgang.

Læs også vores test af HEOS

Trådløs lyd til baghøjttaleren

Denon HEOS AVR gør også en ende på de lange, irriterende kabler fra surroundforstærkeren til de to baghøjttalere, der skal placeres bag tilskueren, og som er nødvendige for at opnå oplevelsen af ægte surroundsound. Med HEOS AVR slipper man nemlig helt for kablerne til baghøjttalerne, hvis man anvender trådløse baghøjttalere fra HEOS-serien, som feks. de kompakte HEOS 1 højttalere.

Det samme gør sig gældende med subwooferen, som også kan gøres trådløs.

 

Forhandler og pris

Denon HEOS AVR og HEOS  forhandles kun i Hi-Fi Klubben og kan købes fra midten af april 2017.

  • Pris for HEOS AVR: 6699 kr.
  • Pris for HEOS Subwoofer: 5199 kr.

Højttalere til systemet sælges separat.

Annonce