Forside * Featured

Ny teknologi: Se næste VMs kampe på spisebordet

-
Screenshot fra YouTube video

Forskere arbejder på en teknologi der kan omdanne video af fodbold til 3D augmented reality.

En gruppe forskere fra University of Washington er nået langt i udviklingen af en teknologi der kan omsætte fodbold TV til 3D augmented reality.

Så hvem ved, måske kampene fra næste VM ses på spisebordet istedet for i TV’et, med dig som tilskuer som sad du på tribunen. Med den forskel at du kan gå rundt om bordet, og se kampen spillet live fra alle vinkler.

Annonce:

Det forskerne har udviklet er den algoritme der kan omdanne fodbold i almindelig 2D til 3D, så det kan bruges som input til AR (Augmented Reality).

Det kræver så herefter AR-briller som Microsoft HoloLens at se kampen spillet på bordet.

Teknologien er dog ikke perfektioneret endnu. Bl.a. er de lige nu nødt til at rendere bolden manuelt, og det er jo en væsentlig detalje, ligesom fodboldspillerne godt ind imellem kan forsvinde i glimt på de eksempler der er i videoen.

Men taget i betragtning at dette er lavet på baggrund af videoer fra YouTube og ikke 3D-mapping direkte fra eksempelvis FIFA, så er de nået langt allerede.

Deres mål er at deres teknologi kan udvikles til forskellige sportsgrene. Om de så lykkes at få alle omkring et bord til at ‘lukke’ sig inde bag AR-briller, for at se noget så socialt som fodbold, er en anden sag. Her er det blot teknologien der forskes i.

Tjek videoen her for eksempler på hvor langt de er nået med projektet. Der er også udgivet en rapport som kan hentes her.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.