Forside Baggrund

Kommentar: Sådan kommer Sonos videre.

-

Siden det kom frem at Sonos i et notat til en børsnotering forklarede at de kunne være nødt til at droppe bagudkompabilitet mod nogle produkter har der været stor debat på nettet om hvor skuffede brugere ville blive, hvis Sonos fjernede support fra flere af deres enheder. Men det behøver ikke at være så slemt som det lyder.

Lad mig lige starte med at understrege at denne kommentar står for egen regning, og at jeg er flittig bruger af Sonos produkter igennem rigtigt mange år. Derfor skal i forstå at jeg skriver som både Sonos bruger og recordere.dk skribent.

I sidste uge kom det frem, at Sonos er igang med at børsnotere sig, og at de i den forbindelse har lavet et notat, der forklarer at de kan blive nødt til at droppe bagudkompabilitet mod en håndfuld produkter, og at dette kan give utilfredse kunder.

Sonos største kvalitet, har altid været at uanset hvornår du køber dig ind i deres økosystem, så har du været sikker på, at du har købt et produkt der lyder godt, og som ikke har haft en udløbsdato på 2-3 år. Det har gjort at mange kunder har købt ind løbende, og efterhånden har Sonos udstyr for et femcifret beløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skaber naturligvis noget uro, for kundebasen, men især for de superbrugere der har anbefalet andre at købe Sonos, og nu selv overvejer om Sonos i fremtiden skal være kernen i deres hjemme musikunivers.

 

Hvad mister supporten?

 

Det behøver ikke at være så svært Sonos.

Jeg forstår ikke denne holdning fra Sonos’ side. Selvfølgelig skal Sonos bevæge sig ind i fremtiden, og ud af den blindgyde de har placeret sig i med deres nuværende teknologi.

Men der er også en smartere vej, end at droppe supporten for ældre produkter, og samtidigt have en farbar vej mod nye lydformater, og måske endog ægte surround og HD lyd understøttelse.

Lav en Boost-Bridge Sonos. Der er masser af loyale kunder hos Sonos, der er klar til at springe på nye soundbars og højttalere, der har Atmos og HD lyd understøttelse, og hvis det betyder at de så ikke er kompatible med ældre enheder, så lav en bridge enhed, der gør at de ældre enheder stadig kan det de kan nu, mens de nye enheder får support for de nye formater og funktioner som er i den retning som Sonos bør gå.

Gå Open Source på jeres nuværende platform, og tilbyd at lave en Sonos AppStore, der f.eks. giver andre adgang til at lave et bedre bibliotek end det som Sonos har nu, og som de i San Francisco fortalte recordere.dk at de ikke prioriterede længere, fordi streamingtjenester var vejen frem.

Jeg er sikker på at der er software-udviklere som f.eks. Plex (findes allerede til Sonos), og andre der gerne vil bygge det ultimative musikbibliotek med et ordentligt interface og en god søgning, og jeg er også sikre på at brugere vil være villige til at betale nogle penge, for at få de funktionaliteter.

Det værste Sonos kan gøre, er at helt at droppe supporten på produkterne, så hellere lave et stykke hardware som koster 4-700 kr. Og som gør at de ikke får en endelig udløbsdato. Sonos kan være sikker på at brugerne selv skifter højttalerne ud, hvis de nye får flere funktioner og HD lydformater.

 

 

Hvornår bliver vi klogere ?

Med Sonos udmelding har Sonos skudt sig selv i foden, fordi de brugere som er deres bedste sælgere, lige nu ikke anbefaler venner og familie at købe Sonos, fordi de ikke vil stå på mål for, om Sonos trækker stikket på nogle af deres produkter.

Så Sonos, gør jer selv og en masse Sonos brugere en tjeneste, og kom med en klar og tydelig udmelding om hvad vej i vil gå. I mange år har Sonos ikke ville fortælle om nye produkter og software, og med den udmelding til børsnoteringen, har Sonos faktisk fortalt for meget, til at kunne tie det væk nu. Så gør os klogere Sonos, og gerne snart.

Ellers risikerer I at fabrikanter der omfavner AirPlay 2, Google Crome Cast eller blot Spotify connect løber med jeres fremtidige kunder.

 

Annonce