Forside * Featured

Lækket PR-video viser Samsungs foldbare smartphone (opdateret)

-

Den kommende foldbare smartphone fra Samsung deltager i ny PR-video.

Lad det være sagt med det samme, denne video kan være lækket med vilje for at skabe hype. Det var Samsung Malaysia der “kom til” at lægge en ny PR-video ud, en video der viser lidt af livet med forskellige Samsung-produkter.

Annonce:

Et af produkterne er den endnu ikke lancerede foldbare smartphone. Tidligere omtalt som Galaxy F (foldable).

På videoen kan man se de to skærme. En “mindre” skærm på forsiden, der – når telefonen er sammenfoldet – fungerer som klassisk mobilskærm. Foldes telefonen ud er der en større skærm indeni.

Toppen, med forskærm og bagskærm (thø hø), er væsentligt tyndere end den nederste del. Så det ser ud som om selve telefonen er på nederste/bagsiden del, mens toppen/forsiden er ren skærm på hver side.

Videoen er nu fjernet igen, men herunder er nogle screenshots fra den. Beklager den uldne kvalitet, men videoen var ikke skarpere (hvilket kan være med vilje).

Det ventes at Samsung præsenterer den foldbare nyhed, sammen med Galaxy S10-produkterne, på lanceringsevents d. 20. februar i London og San Francisco, hvor recordere.dk også vil være på plads for at rapportere om nyhederne.

 

Opdatering 2/1

Videoen er nu ikke længere lækket, Samsung har officielt udgivet den nu. Titlen er Samsung Galaxy: The Future

 

Screenshots

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.