Forside Nyheder

PayPal klar til konkurrence med MobilePay

-

PayPal åbner nu muligheden for betaling mellem private og kan noget MobilePay ikke kan.

Amerikanske PayPal indtager nu europa med en ny betalingstjeneste, der også kan blive en konkurrent til MobilePay herhjemme. Det skriver Berlingske Business.

PayPal åbner nemlig nu for at der kan overføres penge via mobil til en anden PayPal-bruger. Eksempelvis betaling mellem private, som er et område MobilePay sidder massivt på i Danmark.

“Jeg kan bekræfte, at Danmark er en del af den lancering, vi netop har annonceret. Det betyder, at vi har gjort det lettere og gratis at sende og modtage penge inden for EU”, skriver Jonas Breding, der er nordisk leder i Paypal, til Berlingske.

Her kan PayPal noget som MobilePay ikke kan. Dels samarbejder de med tilsvarende tjenester som Vipps i Norge og Swish i Sverige, og så dækker de 25 europæiske lande.

Så nu kan der også nemt overføres penge til familie, venner og kollegaer i andre lande.

Hos PayPal er hver bruger tilknyttet med email, hvor det hos MobilePay er telefonnummeret. Så man vælger hvilken email man vil overføre penge til.

I lighed med MobilePay vil det være gratis for private mens der vil være gebyr for erhvervsdrivende.

 

Annonce