Forside Produkter Connected Home

Google lancerer wifi-løsning med indbygget højttaler og stemmestyring

-

5. maj lancerer Google sit nye og opgraderede mesh-routersystem Nest Wifi, som foruden at give en hurtig og stabil trådløs internetforbindelse har indbygget Google Assistent.

Wifi-systemer er traditionelt noget, man gemmer væk bag planter, krukker, sofaer eller skabe. Og det går ud over ydelsen, for routerens placering er vigtig for en hurtig og stabil forbindelse i hjemmet. Når routeren bliver gemt væk i fx skabe, kan signalet blive blokeret eller reduceret med op til 50 procent.

Annonce:

Men fra 5. maj vil mange opleve, at de kan stille wifi-punkterne fremme i det åbne og dermed forbedre signalet. Designet har således fået en overhaling i den nye version af Google Nest Wifi, som lanceres i Danmark og ni andre europæiske lande 5. maj.

Bag sit nye ydre, som er lavet af 45 procent genbrugsmaterialer, gemmer sig en af markedets bedste mesh-routere, der giver 25 procent bedre dækning samt hurtigere hastighed end forgængeren Google Wifi.

 

Et del af det smarte hjem

De mange smarthome-enheder, som kan gøre hverdagen nemmere, er godt i gang med at flytte ind i vores hjem, og de kræver en stabil wifi-forbindelse med god båndbredde. Ved at forbinde Google Nest Wifi til et Nest Wifi-punkt kan man håndtere op til 200 enheder på samme tid og få trådløs dækning på op til 210 kvadratmeter. Rækkevidden kan øges betydeligt, hvis man kobler flere wifi-punkter på netværket.

Et Nest Wifi-punkt har samme funktionalitet som Googles stemmestyrede højtalere Google Nest Mini. Det vil sige, at brugeren får en indbygget Google Assistent med i mesh-netværket.

Det hele kontrolleres via Google Home-appen, hvor man kan teste wifi-signalets styrke og styre internetforbindelsen på alle hjemmets enheder. Du kan skrue op for signalet til udvalgte enheder eller bestemme, hvornår den trådløse forbindelse skal sættes på pause på dine børns tablets. I appen kan man også blokere adgangen til specifikke hjemmesider.

“Mange routere er ofte decideret grimme, og derfor bliver de gemt længst mulig væk og risikerer at skabe en dårlig forbindelse. Med den nye Nest Wifi har vi forsøgt at skabe nogle punkter, som man med fordel kan have stående fremme i stuen. Det forbinder hjemmet og giver en bedre forbindelse med mere fart. Og det skader jo ikke, at man samtidig kan bruge den som højttaler og stemmeassistent”, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Priser:

  • Google Nest Wifi: 1390 dkk
  • Google Nest Wifi Point: 1290 dkk
  • 2-pak: 1 Google Nest Wifi + 1 Google Nest Wifi Point: 2090 dkk,
  • 3-pak: 1 Google Nest Wifi + 2 Google Nest Wifi Point: 2790 dkk

Farve: Hvid

Hastighed: 802.11a/b/g/n/ac 2.4 GHz/5 GHz simultaneous dual-band
Forbindelser: Dual Gigabit Ethernet-porte
Funktioner: Advanced security chip, privatlivskontrol, Nest Wifi-punkt med Google Assistent

Rækkevidde (op til):
1 Nest Wifi: 120 m2 1 Nest Point 90 m2 ekstra 1 Nest Wifi + 1 Nest Point: 210 m2 1 Nest Wifi + 2 Nest Point: 300 m2

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.