Forside * Tests

Spilanmeldelse: Kingdom Come Deliverance 2

-

Vær klar på, at få frarøvet både fritid og nattesøvn. KCD 2 er en mastodont, der ikke slipper sit tag i dig, når du først sidder der.

Kingdom Come Deliverance 2 (fremover bare KCD 2), er opfølgeren til KCD 1, der udkom i 2018. Bare rolig, du kan sagtens være med, hvis ikke du har spillet det første spil. Jeg føler dog alligevel, at det er på sin plads at inddrage etteren en smule her.

Annonce:

Historisk korrekt setting

KCD 2 foregår i middelalderen, nærmere betegnet i Bøhmen i det tidlige 15 århundrede. KCD 2 fortsætter direkte hvor første spil slap. Bøhmen var i øvrigt det, der i dag er kendt som Tjekkiet. Spillet tager udgangspunkt i den historisk korrekte konflikt, der herskede i området dengang. Brødrene, Kong Wenceslas og Kong Sigismund, kæmpede om magten og adelens støtte i området. Kong Wenceslas blev anset for at være svag, hvorfor brormand, Kong Sigismund tog ham til fange, og selv begyndte at tilrane sig magten. Det er på dette tidspunkt KCD 2 tager sit udgangspunkt.

Du spiller, Henry af Skalitz, en ydmyg søn af en smed. Eller det vil sige, i virkeligheden er du faktisk den uægte søn af Lord Sir Radzig, øverstkommanderende under Kong Wenceslas. Ud over at erfare dette, oplevede du ydermere i etteren, hvordan din hjemby blev brændt ned, mens dine forældre, brutalt blev slagtet af Kong Sigismunds øverste hærfører, Markvart. Det kastede dig ud i en rejse, hvor du, sammen med den adelige Sir Hans af Pirkstein, drog ud på jagt efter hævn. Undervejs udviklede i stærke bånd, hvilket var ret uhørt for den tid, da man ikke havde for vane at adelen mængede sig med pøblen.

I KCD 2, er du nu en form for bodyguard for Sir Hans. Sammen, er I sendt afsted med et brev, der skal sikre allierede i kampen for at bringe Kong Wenceslas tilbage til magten. Uden at afsløre for meget, så går det selvfølgelig slet ikke som planlagt, hvorfor du ender såret og ilde tilredt og mere eller mindre, må starte forfra.

Selvom det naturligvis handler om, at du skal have mulighed for at bygge karakteren Henry op som du selv ønsker, så starter du, heldigvis, ikke helt fra nul. Det vil selvfølgelig også afhænge af, om du har spillet KCD før. Kommer du som ny spiller, skal du forberede dig på en lidt hård fødsel. KCD 2 holder dig nemlig ikke synderligt meget i hånden og du skal nok være klar på, ind i mellem at søge støtte på nettet, hvis du skal forstå de mange mange mekanismer spillet indeholder.

Nærmest GTA i middelalderen

KCD 2 er open world set i første person. At sammenligne det med et middelalderligt Grand Theft Auto, vil ikke være helt forkert. Bortset fra, at du i KCD 2 har langt større mulighed for at påvirke historien, end man, indtil nu, har i førnævnte GTA spil.

Du kan i det hele taget, gøre stort set som det passer dig. Du skal dog være klar over, at meget af det du gør undervejs, vil have konsekvenser for historien, enten med det samme eller senere hen. Du kan umuligt regne det hele ud på forhånd og må derfor træffe de valg, du føler er rigtige og bedst for dig og den oplevelse du vil tilstræber.

Uanset hvad, så ligger der er en stor og vild historie, samt et hav af sidehistorier og dagligdags gøremål, som du kan vælge at være en del af, i større eller mindre grad. KCD 2 lader det meste være op til dig selv og fortæller dig ikke, om du er stærk nok til det ene eller det andet. Det finder du selv ud af og ofte på den hårde måde. Jeg selv lærte det på den hårde.

I mit tilfælde handlede det om, at jeg ret tidligt lod hovedhistorien ligge, fordi jeg ville opbygge Henry op og lære verdenen, jeg befandt mig i, bedre at kende. Ret hurtigt fik jeg mulighed for at lære sværdkamp og lige så hurtigt, fandt jeg ud af, at jeg virkelig ikke kunne finde ud af det. Men spillet stoppede mig ikke og sagde “hov hov det her SKAL du lære”, som så mange andre spil ville gøre. Nej, her var sværdkamp bare en mulighed, jeg kunne tage eller lade være.

Mit fravalg resulterede i, at jeg dyrkede samtaler med folk og hver gang forsøgte, at løse diverse opgaver, på mindelig vis. Da middelalderen var en tid, hvor man ikke altid snakkede om tingene, skulle min beslutning imidlertid vise sig at give store problemer. For ind i mellem, kom det uundgåeligt til kamp. Og fordi jeg ikke havde brugt tid på færdigheder indenfor kamp, ja så betød det den sikre død, hver gang, jeg havnede i fysiske “meningsudvekslinger”. Da jeg samtidig heller ikke kunne finde den hest, der angiveligt var derude et sted, ja så blev starten af KCD 2 en til tider frustrerende omgang.

Det hele var sådan set mit eget valg, at jeg ikke trænede sværdkamp, og at jeg ikke kunne finde den åndssvage krikke. Valg, eller her fravalg, kan have en pris. Spillet gør intet for at hjælpe dig. Det samme kan siges om missioner, der slet ikke kan ses på kortet, af den simple årsag, at der er en begrænsning på, hvor mange missioner man kan have aktive samtidig. Det fortalte spillet mig dog ikke (jeg endte med at kontakte udvikleren). Friheden til at gøre hvad du vil, kommer med en pris, så forvent en stejl indlæringskurve.

Dybere end noget jeg har prøvet før

KCD 2 er et enormt spil. Jeg har i skrivende stund lagt omkring 55 timer i spillet og har kun lige fået adgang til, anden del af de to kort som KCD 2 indeholder. Ind i mellem føles spillet sågar stadig som en tutorial, fordi man stadig lærer nye ting. Så stort er KCD 2. Havde man kun leveret det ene kort, havde spillet stadig været stort.

Antallet af timer du lægger i spillet afhænger selvfølgelig også af, om du helst vil køre hovedhistorie, eller, om du også vil have sidemissioner med. For slet ikke at nævne alt det ind i mellem. KCD 2 er nemlig ikke “bare” at følge missionerne. Du skal også have livet for Henry til at fungere. Sideløbende med den store historie, skal der spises og soves, du kan slibe dine våben manuelt, du kan besøge badehuse for blive ren og få vasket tøj (det betyder noget for, hvordan folk i KCD 2 reagerer overfor dig).

Du kan handle ind i tøjbutikker, købe kød hos slagteren, blomster hos blomsterhandleren til at lave helbredende drikke, frugtmarkeder og jeg kunne blive ved. Alt sammen er noget du gør for at opbygge din karakter, via stats på det tøj og udstyr du har på, samt det gigantisk sæt af evner du åbner og kan vælge undervejs.

Du kan også bare lade butikkerne være og klare det hele selv. Du kan selv plukke de blomster, der skal til, for at lave lige præcis den helbredende drik du har brug. Du kan selv lave drikken, hvis du har opskriften og adgang til et sted, hvor man laver den slags. Du kan selv tage ud i skoven og jagte dyr, for efterfølgende at tilberede kødet og enten spise det, eller sælge det. Kød og blomster kan ryges og tørres for at forlænge holdbarhed, du kan selv sy dit tøj, hvis du har det rette udstyr. Du kan i virkeligheden leve som du har lyst og lade historie være historie.

Du kan også bare vælge at dræbe folk på din vej, fordi de har noget udstyr du vil have, eller fordi du vil se, hvad de har i tasken. Gør du det skal du blot vide, at hvis nogen ser din ugerning, så påvirker det dit ry, som er afgørende for, hvilke svarmuligheder du får, når du taler med folk, hvad de gør når de møder dig osv. KCD 2 giver dig så mange muligheder for at stykke præcis den oplevelse sammen, som du har det bedst med. Men ALT har som nævnt en konsekvens og vil, uanset hvad du gør, bide dig bagi fra tid til anden.

Folk reagerer på dig

Personerne i spillet har alle deres eget liv og jeg har ikke oplevet et spil, hvor det føles så realistisk som her. De reagerer på dig, kommenterer, hvis du lugter fordi du ikke har været i bad, hvis du er smurt ind i blod osv. De taler med forskellige dialekter og sågar sprog alt efter, hvor på kortene du befinder dig.

De råber måske af dig, hvis dit ry i det område du befinder dig i er dårlig. Eller angriber dig, hvis du har lavet for meget skidt i området. Er det helt galt kan du måske betale dig fra problemer, eller du kan ryge i gabestokken, eller ligefrem blive hængt.

Vagterne kan finde på at visitere dig og så må vi bare håbe, at du ikke er i besiddelse af tyvekoster, for så vanker der. Omvendt kan det modsatte opleves, hvis du har pænt og rent tøj på, ikke har lavet ballade, har velduftende parfume på (jo det kan man) og lignende.

Jeg har ikke prøvet et spil, hvor du i den grad føler dig som en del af en levende og organisk verden, og hvor dine valg, har afgørende konsekvenser, både for dig selv, men også de mennesker du omgives. Det er omstændigt og tidskrævende og man skal have lyst til at bruge tid på samtaler, men gør også, at du i den grad får indbyggere og hele historien ind under huden.

Det er ret afgørende, at du taler med folk, da det er den måde du opdager sidemissioner på. Du præsenteres ikke for et kort fyldt med go to steder, nej du skal selv påstøve oplevelserne. Læg dertil en historie som er virkelig godt fortalt og nogle fantastisk underholde sidemissioner, der bare bliver ved med at udvikle sig i retninger, man ikke kan forudse.

Kampsystem der vil dele vandene

KCD 2 ses i førsteperson, hvilket jeg aldrig har været fan af, når det kommer til sværdkamp. Man har forsøgt at gøre systemet mere tilgængeligt end i etteren, og den del er lykkedes nogenlunde. Selvom jeg forstår, hvor udvikleren vil hen med systemet og gerne vil give spilleren en følelse af riddere, der kæmper med udrustning og tunge sværd, så er systemet stadig for tungt efter min smag. Jeg savner derudover noget mere impact, når man rammer modstanderen og jeg savner mere bevægelighed når der er flere fjender på samme tid.

Der er en del taktik og det handler meget om at se, hvad modstanderen gør. Den del kan jeg for så vidt godt lide. Problemerne opstår, når der er flere modstandere af et vist niveau. Da man, som nævnt, er ret tung og langsom, bliver det ofte noget med at bakke så længe man kan og så slå kontra når muligheden byder sig. Det fungerer, men kunne fungere bedre synes jeg. Det betyder også, for mig i hvert fald, at KCD 2 er svagest når det kommer til action og stærkest når det handler om samtale, udforskning, karakteropbygning osv.

Grafisk og lydmæssig perle

Verden i KCD 2 skinner virkelig og lydsiden følger trop. Ansigter er flot animeret, bygninger varierede og en tur på hesteryg gennem landskaberne byder på alt fra græsklædte stepper, til skove og klippeområder. Musikken er fløjtespil, som var man i middelalderen. Fugle kvidrer i træerne og kaniner, rådyr samt kronhjorte springer omkring.

Lyset er ramt lige i øjet og det er utrolig flot at se solen skinne igennem trækronerne og kaster reflektioner over søerne. Udviklerne har virkelig haft sans for detaljer på alt fra dyr og beplantning, til variation på de folk, du møder på din vej. Byerne er forskellige, selvfølgelig med “storbyen” Kuttenberg (idag Kutna Hora) som hovedattraktionen, men også de små landsbyer er forskellige og spændende at besøge.

Da spillet byder på en døgnrytme, er det i det hele taget enormt imponerende at opleve, hvordan verdenen skifter mellem skyet, solrigt, til torden og lyn, dag, til nat.

Ingen nye spil uden små grafiske host her og der. KCD 2 er generelt i virkelig god stand sammenlignet med mange andre udgivelser, men der er dog enkelte småfejl ind i mellem. I de største slag med mange personer samtidig, går spillet også ned i hastighed, men udover det kører spillet silkeblødt, i hvert fald på PS5 Pro, som er benyttet under testen.

Konklusion

Kingdom Come Deliverance 2 er beviset på, at et spil i middelalderen, hverken behøver magi, trolde eller drager. Jeg elsker, at spillet er forankret i virkelighed og med ægte historiske træk.

KCD 2 har lært mig ting om en del af verdens historie jeg ikke kendte til. Jeg har læst om tidsalderen i spillets kodeks og jeg har søgt videre på nettet, når spillet blev lagt væk. Simpelthen fordi spillet har formået, at skabe en nysgerrighed hos mig.

Jeg er dybt imponeret over, hvordan man har skabt en verden, der i den grad reagerer på dig og hvor dine valg, gode som dårlige, rent faktisk har konsekvenser.

KCD 2 jonglerer fint sine temposkift mellem ekstrem og blodig action samt stille perioder, hvor du kan gøre hvad du vil. Kontrasten mellem angreb på borge og hundredevis af sværdkæmpende riddere og så alenetid på jagt efter et rådyr, er storslående. Blot for at nævne en blandt hundredevis af gøremål.

For mit vedkommende, har jeg siddet klistret foran fjernsynet. Jeg har brugt timevis på at lave alt muligt andet end det spillet bad mig om, blot fordi jeg havde lyst. Jeg har nydt at være i spillets verden, selv når det blev frustrerende, fordi jeg ikke fik den hjælp, jeg er vant til i spil.

Jeg skriver denne anmeldelse med en følelse af, at jeg slet ikke er i nærheden af, at være færdig. Hverken med historie, sidemissioner eller diverse andre opgaver. KCD 2 indeholder, foruden alt det jeg har nævnt tidligere, også en hel masse humor og et ret fantastisk stemmeskuespil. Noget jeg slet ikke havde forventet af et spil, produceret af en ret lille udvikler.

Spillet kommer med et, efter min smag, lidt for klodset kampsystem, der ikke vil være for alle. Det er dog en forbedring fra etteren og man lærer at leve med det, fordi resten er så fremragende udført. Det er svært i starten og du bliver ikke holdt i hånden. De store grad af frihed, vil givetvis afskrække nogen. Fair nor, for KCD 2 ER en voldsom størrelse for nytilkomne.

For alle der elsker middelalder, rollespil og gerne vil have en dyb og sjov oplevelse, er KCD 2 en vaskeægte nyklassiker. Det er medrivende, lærerigt, enormt humoristisk og i det hele taget, en meget mindeværdig oplevelse.

Topkarakter: 5 stjerner ud af 5

 

Pris og tilgængelighed

Kingdom Come Deliverance 2 normal udgave:

KCD 2 Gold Edition:

Gold-udgaven kommer med koder til 3 senere udvidelser.

Er også tilgængelig på PC via stream.

 

 

Annonce:
ANMELDELSE KONKLUSION
Karakter
Forrige artikelSamsung præsenterer nye e Paper skærmløsninger ved ISE 2025
Næste artikelSkatteguiden giver nu gratis smugkig i årsopgørelsen
spilanmeldelse-kingdom-come-deliverance-2For alle der elsker middelalder, rollespil og gerne vil have en dyb og sjov oplevelse, er KCD 2 en vaskeægte nyklassiker. Det er medrivende, lærerigt, enormt humoristisk og i det hele taget, en meget mindeværdig oplevelse.
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.