Streamingtjenesten Max begynder nu at begrænse deling af adgangskoder mellem husstande. Tjenesten følger dermed efter Netflix og Disney+.
Max har lanceret en ny funktion kaldet “Extra Member Add-On”, som gør det muligt at tilføje en person uden for husstanden mod betaling. Funktionen koster 7,99 $ (ca. 53,- DKK) om måneden ud over den almindelige abonnementspris. Den er lige nu introduceret i USA.
Extra Member Add-On er kun tilgængelig for brugere, der abonnerer direkte gennem WarnerMedia. Den kan ikke benyttes af dem, der bruger Max via bundler med Disney+ og Hulu eller gennem tredjepartsudbydere som appbutikker eller tv-distributører.
Begrænsninger for ekstra medlemmer
Et ekstra medlem får sin egen konto, adgangskode og profil. Funktionen tillader kun visning på én enhed ad gangen, og kun ét ekstra medlem kan tilføjes per hovedabonnement.
Prisen i forhold til andre planer
Prisen på 7,99 dollars er tæt på prisen for det reklameunderstøttede abonnement, som koster 9,99 dollars. Forskellen er, at det ekstra medlem får adgang til hovedabonnementets indhold og kvalitet, fx 4K-streaming hvis hovedbrugeren har Premium-planen.
Indgreb mod adgangskodedeling
Max forventes snart at begrænse brugen af samme konto på flere adresser. Brugere vil blive opfordret til enten at benytte Extra Member-funktionen eller betale for et selvstændigt abonnement.
Hvornår Max ruller samme funktion ud i Danmark er ukendt.