På fredag, den 14 juni, er et at PS3´s mest ventede spil på gaden. The Last of us er skabt af Naughty Dog der står bag fantastiske spil som Crash Bandicoot, Jak & Daxter og ikke mindst Uncharted serien. The Last of us er på mange måder kronen på værket, et helt igennem fremragende spil og vel nærmest udviklerens svanesang, før turen forventeligt går mod PS4.
En tur i naturen
For helt at kunne sætte sig ind oplevelserne i The Last of us, tager vi først et hurtigt kig på naturens verden, nærmere betegnet myrer og svampe. Der findes en svampeart ved navn Cordyceps som udsender sporer der inficerer myrens nervesystem, langsomt overtager myrens “sind” og så får myren til at søge højt op i træerne, hvor myren dør, hvorefter svampen i bedste aliensstil kan vokse ud og nyde godt at både myre og trætoppenes lys.
Fantastisk stemning
I The Last of us er myren udskiftet med mennesket. Cordyceps sporen har på uforklarlig vis inficeret store dele af jordens befolkning, gjort dem til ukontrollerede bæster. Spiller tager for alvor fart 20 år efter infektionens udbrud. Du spiller som Joel, en hård fyr et sted i 40´erne. Joel lever af lyssky handler i en af karantænezonerne, hvor livet leves under hård styring af militæret, der ikke skyr nogen midler for at holde potentielle smittebærere væk fra befolkningen.
Da Joel får til opgave at transportere den 14 årige Ellie ud af karantænezonen og på en farefuld rejse gennem vild natur og ruinbyer, tager eventyret langsomt men sikkert fart. Historien er spændende fra første færd i sig selv, men det er i ligeså høj grad gameplayet og samspillet mellem Joel og Ellie som holder hele vejen.
Kontrasten mellem Joel, der kender tiden før infektionen og så Ellie, der aldrig har kendt andet, er stor og super spændende at opleve. Stemmeskuespillet er så naturligt at man slet ikke tænker det som skuespil, det er jo bare Joel og Ellie der taler og samtalerne imellem de to er interessant og stort set aldrig bare fyld.
Smukkere grafik fås ikke
Grafikken i The Last of us er det ultimative PS3 kan levere og jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad skal vi egentlig med PS4 når den “gamle” konsol stadig kan levere som her. Områderne du komme igennem er fantastisk smukke, farverige og fyldt med detaljer. De tomme byer er langsomt ved at blive indtaget af naturen, mens huse og lejigheder bærer præg af at have været beboet, men forladt med stor hast.
Samtidig kan man se, hvorden befolkningen har kæmpet for overlevelse, og har forskanset sig i huse, garager osv. Biler holder rustne og forladte, legepladser henstår grå og triste og overalt vidner det om en tid der var smuk, men nu synes så pokkers langt væk.
Ingen loadetider
Da PS4 i februar blev præsenteret var det med løftet om at spille uden loadetider. Åbenbart er den slags også muligt på PS3, for efter at have indlæst spillet er det slut med loadetider, ja du læste rigtig. Det virker måske af mindre betydning, men når du sidder på kanten af sofaen, fuldstændig opslugt af historien, er det bare vild fedt. Det føles langt mere flydende når action og cutscener kører fuldstændig flydende og nonstop.
Ren gameplaymæssigt leverer The last of us et tæt på perfekt miks af stealth og action og som spiller er du nødt til at angribe de forskellige scenarier med skiftende taktik. Våben og ammunition er sparsomt og regner du med at gribe spillet an med løs triggerfinger, får du voldsomme problemer.
I og omkring karantænezonerne er de patruljerenede soldater både mange og udstyrede med væsentligt bedre isenkram end du. Kommer du længere ud i vildmarken er skal du både bekymre dig om inficerede og bander som kun tænker på slagte alt de møder på deres vej. Derudover er AI´en, den kunstige intelligens i spillet rigtig god. Især røverbanderne beviser at en god AI, næsten kan gøre det op for rigtigt menneskestyrede spillere.
De inficerede
Du møder flere forskellige arter af inficerede. Runners er mennesker i et tidligt sygdomsstadie. De er hurtige og ekstremt aggressive og går til angreb så snart de ser dig. Senere sygdomsstadier udvikler dem til klikkere, hvor infektionen har gjort dem blinde, hvorfor de overlever ved hjælp af hørelsen og så udsendelse af kliklyde, der på bedste flagermusestil fortæller dem hvordan området de er i ser ud.
Andre inficerede dukker også op, men dem må du selv opleve. Fælles for dem er at de er fandens ubehagelige og kan man undgå konfrontation, vil det være at foretrække. Til at undgå de værste sammenstød kan Joel sætte sig på hug og lytte efter fjenderne som så kortvarigt kan ses gennem vægge som silhuetter. Det fungerer rigtig godt og man lærer hurtigt at man i the last of us ALDRIG bare stormer ind i et nyt område eller hus med hovedet under armen.
Søg og du skal finde
For at klare sig er man på konstant jagt efter ressourcer og hver en afkrog bør afsøges efter ekstra ammunition, våben eller lignende. Joel kan bære flere våben og må derudover forsyne sig med flasker, jernrør eller mursten som ligger spredt rundt omkring.
På arbejdsbænke kan Joel forbedre sine våben ligesom indsamlede piller kan forbedre hans evner. Ellie passer sig selv og selvom der har været enkelte gange hvor hun gik lidt i vejen, hører det til sjældenhederne. Hun bliver aldrig en belastning.
Dog er spillet på dette område ikke helt perfekt. Man oplever situationer hvor hun pludselig kæfter op mens man selv forsøger at være musestille og der kan være steder hvor fjender vader lige forbi hende uden at se hende. Det er dog småting i det store billede og ikke noget der har den store betydning undervejs.
Joel kan som nævnt bære flere våben på samme tid, men det er ikke lavet som man kender det. Med retningsknapperne kan du vælge et våben (senere kan han bære mere), en 1. hjælpskasse (hvis du da har en), en mursten og lignende. Har du flere våben ligger de i Joels rygsæk. Det samme gør indsamlede ingredienser til at lave ting. Skal du bruge noget af det tager Joel rygsækken af og finder våbnet eller hvad du nu skal bruge frem.
Der er bare den lille detalje at det foregår i realtime, spillet går altså ikke på pause mens du har rygsækken fremme. Det betyder altså, at du skal overveje hvornår du lige skal i rygsækken og det går altså ikke lige at ville fremstille en forbinding fordi du pludselig er ved at dø eller lige vil skifte våben fordi du er løbet tør for ammunition. Det kan måske virke frustrerende, men det er realistisk og tvinger en til at tænke sig om.
The last of us er et brutalt spil, men det er fantastisk til at skabe en stemning og følelse af at være en del af en uhyggelig verden. Når Joel dræber gør han det for selv at overleve, han gør det med stor kraft og man mærker frygten når soldater, klikkere eller runners er i nærheden. Der er masser af tid til at udforske i spillet, men man har konstant frygten for hvad der gemmer sig bag næste hjørne.
Jeg har på nuværende tidspunkt spillet 10 timer og er på 50% gennemført, så The last of us er ikke et kort spil. Det lever til fulde op til mine personlige forventninger og beviser igen at Naughty Dog er toppen af poppen indenfor spiludvikling.
Alle der holder af spil bør ikke snyde sig selv for The last of us, der i min verden fremstår som noget nær det ultimative du kan få indenfor stealth/action genren. Den højeste karakter uddeles herfra.
OPDATERET (17. juni): Gennemførelsen tog knap 19 timer. Spillet forblev fantastisk hele vejen til den tankevækkende slutning. Onlinedelen er kortvarigt testet og byder på et interessant og lidt anderledes tag på multplayer.
Karakter: 10/10
The Last of us er ude eksklusivt til PlayStation 3 fredag den 14 juni.
Grunden anmeldelsen før release, har det ikke været muligt at teste spillets multiplayer.
