Forside Nyheder

Waoo: Vi dropper ikke løsninger til analog tv

-
Waoo glad spåkone + logo
Foto: Waoo. Illustration: recordere.dk

YouSee har annonceret analog sluk på kabel-tv. Waoo fortsætter med at levere analoge løsninger.

“Waoo vil hjælpe kunder med analogt tv”, lyder det nu fra fiber-tv selskabet. Udmeldingen kommer i kølvandet på YouSee’ udmelding i går om at de fra næste år slukker for de analoge tv-kanaler i kabel-tv.

”YouSee slukker angiveligt for de analoge tv-signaler for at skabe mere plads på kabelnettet for dermed at sikre, at de har kapacitet til den øgede streaming og brug af andre digitale tjenester”, fortæller Waoo’ administrerende direktør, Jørgen Stensgaard.

 

Bedre plads i fiber

Når Waoo ikke behøver fjerne noget, for at skabe plads til noget andet, skyldes det at kapaciteten i fibernettet er højere end det i coax-baserede kabelnet.

“Vi ser en masse af den type tv-brug, men vi har plads nok på fibernettet. Vi har afsat en særskilt, dedikeret båndbredde til tv-leverance, så vi behøver ikke slukke nu”, forklarer Jørgen Stensgaard.

Selvom fiber-tv allerede er digitalt og tv fra Waoo ofte kædes sammen med brug af tv-bokse så findes der løsninger til analog tv her også. Dette i form af en “omsætter” der placeres i husstanden, som omformer de digitale tv-signaler til et lokalt kabel-tv.

 

“Vi vil ikke tvinge danskerne til at købe nyt udstyr. Derfor investerer vi fortsat i at indkøbe og drive udstyr, der kan omforme digitale signaler til analoge”

 

Waoo: 8,3% har fortsat behov for analog tv

Waoo fortæller at selvom over 95% af danskerne har et digitalt tv i hjemmet så udgør de analoge tv-apparater ifølge Gallup stadig 8,3% af danskernes aktive tv-apparater, så behovet for at kunne modtage analoge signaler er stadig til stede.

”Det er sandsynligvis danskernes tv-apparater i børneværelser, soveværelser og køkkener, der er tale om”, fortæller Jørgen Stensgaard, og fortsætter:

“Vi vil ikke tvinge danskerne til at købe nyt udstyr. Derfor investerer vi fortsat i at indkøbe og drive udstyr, der kan omforme digitale signaler til analoge, så vi kan levere det, der er brug for ude hos tv-seerne”.

 

Se også

YouSee slukker for analog kabel-tv

 

Annonce