Star Trek Discovery på Netflix: Se den nye trailer (opdateret)

-

Til efteråret kommer tv-serien ‘Star Trek: Discovery’ på Netflix. Nu er den officielle trailer frigivet.

‘Star Trek: Discovery’ er en ny science fiction tv-serie på 15 afsnit, som Netflix samarbejder med det amerikanske tv-netværk CBS om.

Samarbejdet betyder at mens CBS beholder serien for sig selv i USA og Canada så distribuerer Netflix den til resten af verden via streaming.

I ‘Star Trek: Discovery’ følger vi Starfleet’s rejser, på deres missioner for at opdage nye verdener og nye livsformer.

Den nye serie kommer 50 år efter tv-premieren på første ‘Star Trek’. Der bliver dog ikke tale om “genbrug”. Den nye serie får et nyt rumskib, nye figurer og nye missioner.

I forhold til tidligere ‘Star Trek’-serier så er der en anden markant forskel denne gang. Ligesom i ‘Game of Thrones’ så er ingen figurer fredet, heller ikke hovedpersonerne. Producerne har været ude og fortælle at selv hovedpersoner kan – og formentlig vil – dø på et eller andet tidspunkt i løbet af serien.

Den nye officielle trailer er netop frigivet i forbindelse med konferencen Comic-Con. Tjek den ud her ovenfor.

 

Tilgængelighed

De nye afsnit blive tilgængelig på Netflix 24 timer efter visningen på CBS TV i USA.

Premiere på Netflix d. 25. september, og derefter kommer der et nyt afsnit hver uge.

 

Opdatering

Netflix har lige frigivet disse 3 billeder fra serien.

Star Trek: Discovery. Foto: Netflix
Star Trek: Discovery. Foto: Netflix
Star Trek: Discovery. Foto: Netflix

 

Annonce