Forside Baggrund

Google Assistant: Se hvad du kan spørge om på dansk

-

Google Assistant nærmer sig den danske lancering og nu er hjælpen klar på dansk. Se hvad du kan spørge om.

Taleassistenten fra Google hedder ‘Assistant’ og den danske version er på trapperne nu. Det er ingen nyhed, det fortalte Google selv tilbage i februar.

“In the next few months, we’ll bring the Assistant to Danish”, lød det dengang, og nu kan vi se at den danske premiere rykker tættere på.

Googles hjælpesider for Assistant har hidtil været på engelsk, men nu er de udkommet på dansk. Her nedenfor er Googles eksempler på hvad vi vil kunne spørge om.

Den danske premieredato for Google Assistant kendes ikke endnu, men et bud kunne være d. 8. maj – i forbindelse med Google I/O – som er deres årlige udviklerkonference.

 

Eksempler på, hvad du kan spørge om

Bemærk! Nogle af disse forespørgsler virker ikke på alle sprog.

Få lokale oplysninger
– Vejr: Hvordan bliver vejret i dag?
– Mad: Find pizzeriaer i nærheden.
– Åbningstider: Er Matas stadig åben?
– Navigation: Find vej hjem.

Kommunikere
– Opkald: Ring til mor. Ring til Jacob med højttaler. Foretag et videoopkald.
Kun på telefoner:
– Sms: Send en sms til Anders med beskeden “Vi ses kl. 17”.
– Mails: Send en mail.
– WhatsApp: Send en WhatsApp-besked til Søren.

Planlægge din dag
– Alarmer: Væk mig kl. 7.
– Trafik: Hvordan er trafikken til arbejde?
– Påmindelser: Mind mig om at vaske tøj, når jeg kommer hjem. – – Mind mig om at ringe til mor hver søndag.
– Flytider: Afgår United 1463 til tiden?
– Bordbestilling: Bestil bord på Vivaldi næste uge.

Se billeder og medier
– Billeder: Vis mine billeder af stranden.
– Musik: Afspil jazzmusik. Næste sang.
– YouTube: Se en video med en nuttet hvalp på YouTube.

Spørge Google
– Sportsnyheder: Hvem vandt Warriors-kampen?
– Udregninger: Hvad er 20 % af 80?
– Ordbog: Hvad betyder “selskabelig”?
– Oversættelser: Hvordan siger man “Goddag” på fransk?
– Søgning: Søg efter idéer til sommerferien.
– Billedsøgning: Find billeder af killinger.
– Svar fra nettet: Hvordan fjerner man vinpletter fra et tæppe?

Styre smart-enheder i hjemmet
– Lys: Dæmp lyset i stuen.
– Termostater: Indstil temperaturen til 20 grader. Sænk temperaturen med 2 grader.
– Finde rundt på din telefon
– Skift indstillinger: Slå Wi-Fi til. Skru op for lyden. Reducer lysstyrken.
– Styr din telefon: Tænd lommelygten.
– Find indhold i dine apps: Søg efter tablets på Amazon. Søg efter – Kanye West på Twitter.

Lade dig underholde
– Lær din assistent at kende: Drømmer du? Hvad er din yndlingsfarve?
– Spil: Lad os spille et spil. Giv mig et quizspørgsmål.
– Underholdning: Fortæl en vittighed. Fortæl mig noget spændende.

Du kan få flere idéer ved at stille spørgsmålet “Hvad kan du gøre?” til Google-assistenten..

Kilde: Hjælp til Google Assistant

 

Annonce