Forside * Featured

Ericsson vil skrotte alt teleudstyr fra Huawei

-
Foto: recordere.dk

Udover at bygge TDCs nye 5G net, så vil Ericsson også skrotte alt teleudstyr fra Huawei.

I går blev det meldt ud af TDC har fravalgt Huawei til fordel for Ericsson, til at udbygge og drifte deres mobilnet. Nyheden der handlede om opbygning af TDCs kommende 5G-net, men der stod også en notits om det nuværende 4G-net.

“Aftalen med Ericsson omfatter også partnerskab med TDC om opgradering af det nuværende 4G-net”

Annonce:

Nu fortæller Ericsson at det omfatter at alt eksisterende teleudstyr fra Huawei skrottes. Det skriver Ritzau, via avisen.dk.

“Vi er selvfølgelig ekstremt stolte af at være partner med TDC igen og være med til at udrulle 5G i Danmark. Der bliver tale om en fuld modernisering af netværket, så alt Huawei-udstyr vil blive erstattet med udstyr fra Ericsson”, siger Jenny Lindkvist, chef for Nord- og Centraleuropa, til Ritzau.

TDC’s samarbejde med Huawei har i den seneste tid været genstand for debat herhjemme, hvor politikere og eksperter har udtrykt bekymring for, om de 5G-net der er spået til få en mere central rolle i samfundet med eksempelvis styring af selvkørende biler, ville kunne misbruges af den kinesiske stat igennem Huawei.

Alligevel kommer beslutningen om at droppe Huawei bag på professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet. Han forsker i antenner, udsendelse og radiobaseret netværk.

“Det er lidt overraskende, fordi TDC har brugt Huawei rigtig meget indtil nu. Huawei er meget konkurrencedygtige, og de er meget aggressive på markedet og i deres udvikling. Så deres priser er gode, og deres produkt er også rigtig godt”, fortæller han til Ritzau.

Med udgangen af 2020, der vil det i dag knap 6 år gamle udstyr fra Huawei, som sidder i TDCs mobilnet, være erstattet af Ericssons seneste teleudstyr.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.