Forside Baggrund

WWW fylder 30 idag … eller gør det?

-
Tim Berners-Lee med tidlige webdokumenter på skærmen (Foto: World Wide Web Foundation)

”I dag er det webbets fødselsdag, hurra, hurra, hurra…”

Sådan ville manden, der som oftest kaldes for opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-lee nok have sunget, hvis han var dansker. Men det er han ikke, han er brite, og for 30 år siden arbejdede han på partikelforskningsinstituttet CERN i Schweiz.

Her opfandt han Internettet 12. marts 1989. I hvert fald, hvis man læser bredt hen over de ikke-tekniske nyhedssites, der hylder fødselaren. Men det er naturligvis ikke rigtigt. Internet havde allerede millioner af brugere, da WWW kom til, og selv det faktum, at Tim Berners-Lee opfandt WWW på denne dag er lidt en sandhed med modifikationer.

Det er nemllig altid lidt tricky, det der med teknologihistorie. Teknologiske gennembrud sker oftest som videreudviklinger af andre gennembrud, og idéerne ligger tit i luften.  Af samme grund er der ofte flere mennesker, der får idéerne samtidigt, og måske det mest klassiske eksempel er telefonen, hvor Alexander Graham Bell og Elisha Gray afleverede deres to forskellige telefonpatenter hos de amerikanske patentmyndigheder på samme dag.

Annonce:

 

‘Mesh’

Det er også derfor, der sjældent er en enkelt opfinder bag store opfindelser, og at det er svært at sætte en enkelt dato på, hvornår en given teknologi blev ”født”. Det gælder også WWW. Det, vi fejrer på denne dag, er at Tim Berners-Lee afleverede et uformelt forslag til et system, der hed ’Mesh’, til sine chefer på CERN.

’Mesh’ indeholdt et database-design, som Berners-Lee kaldte for ENQUIRE, der indeholder flere elementer af det, vi siden kom til at kende som WWW. Det var et lokalt dokumenthåndterings-system, hvor der kunne linkes mellem nøgleord i dokumenterne med hypertekst, et koncept, der går tilbage til 1920’erne. Selve ordet hypertekst blev opfundet i 1950’erne. Berners-Lee havde designet ENQUIRE 9 år tidligere, i 1980.

Idéen var primært at forsøge at organisere CERNs mange forskningsdokumenter efter hypertekst-princippet i denne database i stedet for gammeldags biblioteks-indeksering. Derfor fik Berners-Lee hjælp af sin kollega Robert Caillau, der var lige så bidt af en gal hypertekst-hund som Berners-Lee var.

De to satte sig for at lave en reel projektbeskrivelse, så de kunne få forskningsmidleer til at udvikle systemet – der altså stadig var tænkt som et dokumenthåndteringssystem til brug på CERN. Den 12. november 1990 afleverede de et projektforslag, der beskrev et client-server-baseret system, der hed ’WorldWideWeb’, og som muliggjore et net (”web”) af dokumenter, som kunne læses i en ”browser”.

Berners-Lee og Caillau havde allerede arbejdet på HTTP og HTML i et par måneder til at understøtte systemet, så det kunne komme hurtigt igang, hvis det blev godkendt – og så det i øvrigt også kunne demonstreres for cheferne. Det var samtidig der, Berners-Lee fik idéen til at lave en version af WWW, der kunne køre på Internet, der på det tidspunkt var i færd med at overgå fra et rent forskningsnetværk til at blive tilgængeligt for offentligheden og kommerciel brug.

 

Fik aldrig penge til projektet

Men cheferne var faktisk ikke ret imponerede, og Berners-Lee og Caillau fik aldrig pengene til projektet. De gjorde derfor systemets mest basale elementer færdige – inklusive de første webbrowsere og webservere, som Berners-Lee programmerede på sin NeXT-computer, og som også fik navnet WorldWideWeb. Det skete i løbet af slutningen af 1990 og starten af 1991. Siden kom der en version, der også kunne køre på Internet.

I håb om at der måske kunne komme forskningsmidler til projektet andre steder fra, fortalte Berners-Lee og Caillau åbenhjertigt om projektet, når de var sammen med kolleger, især dem fra amerikanske universiteters datalogi-institutter. Det første til, at der blev installeret nogle få webservere hist og her på forsøgsbasis.

I løbet af 1991 var Tim Berners-Lee imidlertid så desillusioneret over at projektet ikke kunne blive udviklet indenfor formelle rammer at han besluttede sig for at give det væk. 6. august 1991 lagde han en beskrivelse af WWW op på USENET-diskussionsgruppen alt.hypertext, hvor hypertekst-nørder mødtes for at diskutere gamle hypertekst-projekter som Ted Nelson’s Xanadu, Vannevar Bush’ Memex og Paul Otlet’s Mundaneum samt nyere idéer.

Her opfordrede Berners-Lee samtidig folk til at downloade WorldWideWeb-browseren, serversoftwaren og så videre. Det var der nogle få nørder, der gjorde. Men det var ikke før, to studerende på University of Illinois Champaign-Urbana, Marc Andreesen og Eric Bina lavede en bedre webbrowser ved navn Mosaic, at tingene virkelig kom i svingninger.

 

Mosaic og Netscape

Hvor Berners-Lees første browser kun var i stand til at vise tekst, kunne Mosaic også vise grafik, og var i det hele taget meget mere brugervenlig. Den kom ud til verden i 1993, og så begyndte det at gå stærkt. Tingene tog virkelig fart, da Andreesen og Bina tog Mosaic-koden med sig og brugte den til at starte deres eget firma med i april 1994. Det firma hed Netscape.

Fordi Mosaic var lavet for offentlige forskningsmidler og tilhørte Andreesens og Binas gamle universitet, måtte de kort efter droppe Mosaic-koden og bygge browseren Netscape Navigator op fra bunden i stedet. Det førte til heftig konkurrence mellem de to browsere, og det endte med at Netscape fandt på en maskot, en slags ”Godzilla”, der skulle slå Mosaic ihjel.

Den hed Mozilla, og det er samtidig navnet på den organisation, der nu står for Netscapes egentlig arvtager, Firefox.

Så når alt dette tages i betragtning, er det så virkelig WWWs 30-års fødselsdag i dag? Eller bør denne fejres 12. november næste år, hvor det er 30 år siden, det formelle projektforslag med de rigtige WWW-navne blev indleveret? Der var trods alt ikke skrevet ret meget kode relateret til WWW, da Berners-Lee indleverede sit ’Mesh’-forslag. Er WWWs fødselsdag i virkeligheden den dag i 1980, hvor Berners-Lee lavede ENQUIRE færdig? Eller var det den dag, Mosaic kom til verden? Og hvorfor er det, at Robert Caillau sjældent nævnes som medopfinder af WWW uden for akademiske kredse?

Historien skrives af vinderne, siger man. Og en eller anden dato skal man jo vælge.

 

Annonce: