Forside Nyheder

The Premiere: 4K Ultra Short Throw Laser-projektor

-
Samsung The Premiere ultra short throw projektor

Samsung lancerer to projektorer, der kan stå tæt ved væggen nedenunder, og projektere op til et 130″ billede i 4K UHD med HDR.

En af udfordringerne ved at få en projektor ind i stuen, kan være det med at hænge den op i loftet, og få signalkablerne frem til den.

Det er her at ‘short throw’-produkterne kommer ind i billedet. Denne type projektor kan stå under ‘billedet’ og projektere med kort afstand. Nu er Samsung klar med to nye Utra Short Throw-projektorer. Ultra fordi de kan placeres meget tæt på væggen.

Annonce:

 

Samsung The Premiere ultra short throw projektor

 

Model LSP7T kan projektere op til 120″ og model LSP9T op til 130″. Lysintensiteten kan peake med 2.800 ANSI lumens.

Der understøttes ‘Filmmaker Mode’, hvor filmene kan ses som som skaberne ønsker det, og der er ifølge Samsung første projektor af sin art der understøtter dette.

Begge er laser-projektorer med 4K UHD opløsning, og der understøtter HDR (High Dynamic Range) med HDR10+.

 

Samsung The Premiere ultra short throw projektor

 

Projektoren er udstyret med Samsung’s Smart TV, og det betyder at der er adgang til de fleste streaming apps direkte i projektoren. Det giver også mulighed for at mobile enheder kan spejle og streame indhold direkte til skærmen.

På lydsiden kan projektorerne selv levere virtuelt surround. Der sidder højttalere indbygget, der både leverer front-lyd, subwoofer og virtuelle baghøjttalere gennem Samsungs egen ‘Acoustic Beam’-teknologi.

 

Samsung The Premiere ultra short throw projektor

 

Pris og tilgængelighed

Projektorene Samsung The Premiere kommer på markedet senere i år.

Prisen er ikke oplyst.

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.