Forside * Featured

TEST: Technics SU-R1000 – så digital at den også er til dem der elsker analog?

-

Technics SU-R1000 er en helt ny “hyperdigital” forstærker,  der forsøger at lokke analoge entusiaster over til den mørke side…..og den har taget slik med!


Den korte udgave:

100% digital lige til udgangstrinnet, 300 Watt pr Kanal, 4 strømforsyninger, Balancerede analoge inputs, DAC med support for ultra high resolution digitale signaler, DSP teknologi til forbedring af vinyl oplevelsen, digital Phono EQ med support for gamle Phono curves… 

Årets største HIFI nyhed?

Den nye teknologi i R-1000 kan meget vel være den største HIFI nyhed i mange år, et af de mest interessante produkter der er kommet ud af Technics siden genfødslen af ​​det japanske mærke i 2014, hvor Technics genopstod og gjorde entre med nogle af de mest seriøse produkter firmaet nogensinde har lavet i form af R1 reference class systemet, tidligere testet her på recordere.  

Annonce:
SU-R1000 i sit naturlige miljø, flankeret af en SL1200GAE pladespiller

Technics som brand?

Firmaet lider lidt i danmark under ikke at være repræsenteret så godt af særlig mange forhandlere, og synes at have et brand der primært forbindes med “den der” DJ pladespiller der de sidste 55 år har været standarden blandt DJ`s  på grund af sin stærke motor og nærmest uforgængelige byggekvalitet. 

Mange forbinder Technics udelukkende med “den der” DJ pladespiller

Man skal imidlertid være på min alder eller ældre, hvis man kan huske Technics som et decideret high-end HIFI brand.  Sidste gang (før 2014) at de havde et ypperligt reference forstærkersæt var i 1992 med A-7000 og C-7000 og før det i 1977 med SE-A1 / SU-A2.

Fra storhedstiden, som vor far/farfar husker det: det legendariske forstærkersæt A1/A2

Heldigvis har vi jo ører på hovedet, og hvis man ellers kunne få mulighed for at HØRE hvad det er de går og laver, så bør produkterne tale for selv eller rettere sagt, –  spille for sig selv.

Technics tør at gå egne veje

Technics har med genfødslen visket tavlen helt ren, og startet forfra med en helt frisk approach på den tekniske side.  De er blandt de få, der laver fuld digitale forstærkere, hvor signalet holdes konstant i det digitale domæne i høj opløsning lige til output trinnet. 

Blok diagram af en Klasse D forstærker
Technics fuldt digitale design. ADCT står for “Active distortion cancelling technology”

Samtidig giver denne tilgang mulighed for at lave digital signalbehandling, hvilket b.la sker med firmaets højttaler impedans optimerings system kaldet LAPC.   Der gøres ligeledes en masse for at eliminere jitter og på den måde opnå en ekstremt “clean” behandling af de digitale signaler. 

Nyt familiemedlem i top serien

R1000 fås også i sort

R1000 introduceres som nyt medlem i reference class serien, der hidtil blot har bestået af 2 pladespillere, 1 sæt store gulvhøjttalere og 200.000 kroners R1 systemet.   Med en pris lige under 60.000 ligger den i mellem R1 systemet og den 19.000 kroner dyre 70 watts SU-G700 (som vi tidligere har givet roser med på vejen i vores store gruppetest) .

Reference Class serien omfatter også to ypperlige pladespillere i den helt tunge ende.

Design:

Vældig klassisk, der leder tankerne tilbage på klassisk HIFI – og alligevel gemmer der sig den nyeste teknik bag det konservative ydre.

Man kan ikke undgå at tænke mere på SU-G700 end på reference class ved første blik på SU-R1000.  Ved nærmere eftersyn, opdager man hurtigt at der er tale om en utrolig lækker finish, tykke aluplader der er samlet flottere end nogensinde.   Det er en muskuløst udseende forstærker med simpel frontpanel betjening, hvor man vælger kilde på en drejeknap og har en stor volumenknap i midten af det hele.   Den dybere betjening og indstillinger foregår fra den meget lækre fjernbetjening udført i metal, hvor man f.eks har direkte kildevalg.   Her kan man godt mærke, at der ikke er tale om dagligvare elektronik fra Lidl.   Knapperne har en perfekt størrelse til mænd i “læsebrille alderen”, hvorved vi også begynder at nærme os det tiltænkte publikum….

Se remote i detaljer i denne video:

Digital magt til analoge mennesker

Med SU-R1000 introducerer technics en hel ny tilgang til vinyl.  Hvor R1 systemet sjovt nok ikke havde nogen indbygget RIAA, så tager R1000 totalt revanche med en RIAA del der både har ubalanceret og Balanceret phono inputs,  og en hel ny digital hybrid forstærker med DSP der tjener 3 formål:

  1. Præcisions PHONO EQ

Når man skærer en vinylplade dæmper man bas og hæver diskanten kraftigt for at få smallere riller og undgå at pickuppen ikke kan blive i rillen.  Når man afspiller pladen skal man derfor “mod kompensere” for at det lyder rigtigt.   Tricket har også den fordel, at det dæmper overfladestøj og “hiss” temmelig meget.

Imidlertid var det først i slutningen af halvtredserne (se wikipedia artikel her) at der blev standardiseret en EQ kurve af Recording Industry Association Of America eller RIAA. I perioden 1940 – 1965 var det lidt det vilde vesten, med forskellige selskaber der brugte hver deres EQ curve.  Dette har technics også taget med i deres digitale implementation af phono eq, og man kan derfor VÆLGE i mellem en lang række kurver der blev benyttet for helt korrekt playback af vintage vinyl.  Det er mig bekendt ikke set før. (skriv endelig i kommentarsporet om dette!) 

2. Response optimiser

Her er der tale om en pickup impedanstilpasning udført i det digitale domæne.  Imepdansen påvirker frekvensresponsen, hvilket brugere af MC pickupper i særdeleshed ved noget om og er grunden til at de fleste MC forstærkere har regulerbar impedans til at kunne “matche” pickuppen.   

3 Crosstalk Eliminering

Et af de svageste punkter i vinyl afspilning er crosstalk, som skyldes, at pickuppen henter information fra begge kanaler, der kan ‘forstyrre’ hinanden.
Med denne funktion måles crosstalk gennem dit system ved hjælp af signalet fra den medfølgende “Calibration Record”.  På denne måde er det muligt at kalkulere og modkompensere ved hjælp af DSP!  Resultatet er sammen med impedanstilpasningen ret overbevisende, og opleves som et skarpere og dybere stereoperspektiv.

Læs mere om Technics teknikken i dette PDF Whitepaper(klik for download)

Kalibrering af op til 3 pickupper.

Man kan kalibrere og navngive op til 3 forskellige pickupper, så vinyl connoisseurs med flere tonearme og pickupper nemt kan skifte “profil” til den ønskede pickup.

En digital forstærker med en medfølgende Vinyl skive… så har man set det med!

RIAA delen byder også på et subsonisk filter til at fjerne uønsket lavfrekvent støj.

Digitalt Nirvana

Den indbyggede DAC modtager signaler via 2 x coax, 2 x optisk og 2 x USB.   I gennem USB supporteres samplefrekvenser op til 384Khz og DSD op til den højeste 22 Mhz opløsning (DSD512).   Jeg havde desværre kun DSD filer i min samling op til DSD256 (11Mhz) at teste med, men det virkede fremragende.   Forstærkeren har også indbygget “fuld udpakning”  af MQA Studio så man kan få glæde af den høje samplerate der er mulig fra f.eks TIDAL hvis man har en afspiller der understøtter MQA.  Jeg brugte her en Bluesound Node 2 og fik uden problemer 384 Khz sample rate på de fremragende 2L indspilninger af Hoff Ensemble “a quiet winter night via Tidal. 

Det er svært at finde noget at være utilfreds med her!

Mulighed for separat for-forstærker / effektforstærker

Der er også mulighed for at bruge R1000 som en ren effektforstærker eller som forforstærker.  Vi finder også et recording output, som jeg brugte til at lave sammenlignende optagelser af effekten af den intelligente phono teknik.   Link til disse optagelser kan findes på mit youtube video review.  

i praksis kan det godt blive lidt tæt, med måden Technics har placeret de analoge tilslutninger på række. Højttaler kabler fra Danske OePhi.

Line inputs

Vi finder også 2 ubalancerede line inputs samt et balanceret et af slagsen og A/B sæt højttaler terminaler, samt et fremragende hovedtelefon output med en punchy detaljeret lyd, der nemt driver selv tunge hovedtelefoner.   Jeg brugte det balancerede inputs sammen med en Sony HAP-Z1ES file player, og resultatet var fremragende, med Z1`s specielle lyd signatur skinnende tydeligt igennem.  Jeg brugte det også til test med en extern RIAA forstærker.

Tekniske specs:

Ingen streaming indbygget

Leder man efter indbyggede streaming muligheder eller bluetooth må man gå skuffet bort.  Den slags er noget man sætter til.  Technics har klogeligt valgt at køre helt “old school” med denne forstærker, vel vidende at “de grå pantere” (købere til en 60.000 kroners integreret forstærker) alligevel hellere vil have en ekstern streamer, et Roon endpoint, og har skiftende ideer om hvilke digitale kilder de vil have deres musik fra.  

Technics har klogeligt valgt at køre “old school” med denne forstærker, vel vidende at “de grå pantere” (købere til en 60.000 kroners integreret forstærker) alligevel hellere vil have en ekstern streamer, Roon endpoint og hele tiden vil have skiftende ideer om hvilke digitale kilder de vil have deres musik fra. “

Tilsæt selv en god streamer

Det virker som en “no brainer” i dag at tilsætte f.eks en Blusound Node 2, som jeg også testede med.  Denne lød fremragende via digital Coax, og blusound universet er næsten altid fuldt opdateret med support for stort set alle digitale streaming tjenester.  Ønsker man mere hardcore højopløst format support, findes der en lang række audiofile streamer produkter, hvoraf mange kan findes på listen over Roon Ready endpoints her. 

Jeg synes det er fint at fokusere på det man er bedst til, og det er hvad Technics gør her.

Lytte session

Jeg var sindssygt spændt på at høre hvad DSP trolddommen kunne gøre for Vinyl, så som det første kastede jeg mig ud i at kalibrere 3 forskellige pickupper ved hjælp af den medfølgende kalibrerings vinylplade og startede med at sammenligne lyden fra phono indgangen med min eksterne Parasound zPhono XRM RIAA forstærker. 

Uden kalibreringen slået til, står det hurtigt klart, at Technics har gjort sig umage i det grundlæggende med deres phono input.   Lyden er punchy, dynamisk og klar, med god separation og et dejligt roligt lydbillede.   I direkte sammenligning med Parasound forstærkeren får jeg lidt mere varme, men også en noget tættere lyd med knap så meget luft i mellem instrumenterne.    I vurderingen benytter jeg en fin MM pickup fra det japanske firma Nakaoka.  Denne har ikke så højt output, men til gengæld leveres en meget detaljeret og dynamisk lyd, der samtidig er en smule “tyndbenet”.   Jeg kunne godt lide kombinationen med parasound forstærkeren i sammenligningen med denne pickup. 

Uden kalibreringen slået til, står det hurtigt klart, at Technics har gjort sig umage i det grundlæggende med deres phono input.   Lyden er punchy, dynamisk og klar, med god separation og et dejligt roligt lydbillede.”

Med impedans korrektion og crosstalk canceler slået til,  er det straks et andet billede der tegner sig.  Forskellen er ikke ligefrem som nat og dag, – men efter nogen tids lytning kan man nærmest mærke forskellen!  Jeg benyttede en gammel HIFI testplade fra det svenske pladeselskab Opus3 (der i øvrigt stadig eksisterer og laver nogle herlige indspilninger! www.opus3records.com). 

Indspilningerne fra 1977-79 er optaget med naturlig klang og perspektiv.  Det er meget dynamiske og levende indspilninger, hvor dynamiske anslag pludselig står med en helt anden energi og detaljer og højfrekvente instrumenter tegnes op med en langt skarpere med systemet slået til.   Det var lidt af en øjenåbner. Technics har fat i noget her.

“Det var lidt af en øjenåbner. Technics har fat i noget her.  ”   

Til at kunne nærlytte og sammenligne forskellige 3 pickupper med og uden korrektion brugte jeg en DA-3000 studie recorder med høj opløsning fra Tascam. Optagelserne kan høres og sammenlignes på dit eget system, ved at kigge i beskrivelsen på youtube videoen nederst. Her er der en link til en stor download.

Jeg ville gerne have testet Ortofons Expression MC pickup og deres MC Step-Up transformer for at få et billede af lyden fra et traditionelt high-end setup i sammenligning.  Men Ortofons PR afdeling havde desværre nogle “interne retningslinjer” der ikke gjorde det muligt.

Med den klare, men subtile forbedring (lidt afhængigt af indspilningen)  man kan opleve med systemet slået til, er der dog ingen tvivl om at Technics har fat i noget der rent teknisk fungerer og gør en musikalsk forskel.  Der er bare mere energi, definition og realisme med systemet slået til.    

På hjemmebane med High Resolution audio

Med digitale kilder er forstærkeren også helt på hjemmebane, og fungerede perfekt uanset formatet.  Jeg testede COAX indgangen med Blusound Node 2 og Tidal Connect streaming, hvor MQA foldes helt ud i Technics forstærkeren, og jeg testede DSD i 11.2 Mhz med Cocktail Audio X45Pro via USB.  Efter timers lytning og skiften frem og tilbage, kunne jeg konstatere at det er en yderst kompetent forstærker Technics har fået skuet sammen. 

Lyden er stor, smooth, åben og dynamisk, –  og har den umiskendelige “sødme” der ikke umiddelbart er noget jeg forbinder med andet end rigtig dyrt analogt gear. “

Konklusion:

Jeg har ikke set denne approach til en integreret forstærker før.   Den er helt old school på overfladen, og der er absolut intet der kan forstyrre en stressramt musikelsker i at nyde hver en detalje i musikken.   Det er en forstærker til entusiasten, der vil have endnu mere ud af vinyl og gerne vil have en kraftfuld forstærker, en genial hovedtelefon udgang, mulighed for at tilslutte to sæt højttalere.   Med Technics teknologierne opleves digitalt så clean. Her kan ikke spores nogen farvning, støj eller andet der kan komme mellem dig og musikken.     SU-R1000 er nytænkning i en gammel krop der viser at Technics mission med at cirkle sparke sig vej tilbage på den seriøse HIFI scene er lykkedes.   Med et prisskilt på lige under 60.000 er det nok primært “de grå pantere” , – dem med gode pensionsopsparinger der vil være lidt gode ved sig selv og den elskede vinyl samling, der er de potentielle købere. 

SU-R1000 er nytænkning i en gammel krop der viser at Technics mission med at cirklesparke sig vej tilbage på den seriøse HIFI scene er lykkedes.”

Er du i markedet efter en top integreret forstærker i den tunge ende –  og skal vinylet have en decade mere sammen med digital musik?  Så fortjener Technics SU-R1000 din opmærksomhed, hvis du ellers kan finde en forhandler der tager produkterne alvorligt 😜.


For mere information og anvisning af nærmeste forhandler besøg technics.com


Se mit engelsk sprogede review her, hvor du også kan finde link til de sammenlignende optagelser:

Denne artikel er en del af serien: High-end HIFI

Technics SU-R1000

8.2
innovation 10.0
Design 8.0
HIFI Kvalitet 9.0
Features 6.0
X Factor 7.0
Sound/Value 9.0

Plus

  • Perfekt bro mellem nyt og gammelt
  • langtidsholdbar High-End lyd
  • Vinyl features
  • MQA Unfolding
  • Super hovedtelefon udgang
  • Meget lækker finish
  • God performance/value

Minus

  • Ingen AES/EBU input
  • Intet Digitalt signal output
  • Ingen indbygget streaming
  • Ligner SU-G700 for meget
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.