Forside Produkter HiFi & Surround

Densen solgt

-
Densen B-150XS. Foto: Densen

Den danske HiFi-producent skifter hænder og vil fremover blive udviklet og produceret i Nordjylland.

Stifter af Densen, Thomas Sillesen, har solgt virksomheden. Køber er Ditlev Leth og Casper Reinhold. Det skriver nerds.dk

Thomas Sillesen er også kendt som arrangør af den nu hedgangne københavnske HiFi-udstilling, der i de første år hed HiFi & Surround og senere CPH Highend, samt som hovedejer af HiFi-forhandleren HiFiFreaks frem til konkursen i november 2020.

Annonce:

Nu er livsværket Densen frasolgt, og køber har overtaget varelager, IP-rettigheder og hjemmeside med webshop.

Den ene køber, Ditlev Leth, har i en årrække arbejdet for Sillesen, mens Casper Reinhold er mangeårig Densen fan og ejer af EMS-virksomheden Tridane og derfor har omfattende ekspertise inden for elektronik udvikling og produktion, skriver nerds.dk

De nye ejere flytter udvikling og produktion til Nordjylland, og de fastholder at Densen fortsat skal være et dansk kvalitetsbrand indenfor HiFi baseret på “Made in Denmark”-produkter.

Et område hvor de nye ejere vil sætte ind er at få løftet de digitale inputs på Densen-produkterne, og til efteråret venter de at være klar med et DAC-board (Digital til Analog Converter) med optisk, coax, USB og HDMI indgange. Et board der vil være kompatibelt med eksisterende Densen produkter.

Der er åbnet en Densen serviceafdeling i København.

 

Annonce:
Forrige artikelAmazon under kritik: Smartenheder bruges til kæmpe MESH-netværk i byer
Næste artikelLige nu er det dummeste tidspunkt at købe et smartur på
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.