Forside Nyheder

TV 2 NEWS fylder 15 år

-

1. december fylder TV 2 NEWS 15 år, og kanalen har i mange år været en uundværlig del af hverdagen for samfundsinteresserede danskere – siden 2019 som Danmarks tredje største kanal.

Onsdag 1. december fylder TV 2 NEWS 15 år som den største og mest lysende tv-succes i Danmark i mange år. Men stod det til eksperter og kritikere, var kanalen aldrig kommet i luften. ”Der er ikke nyheder nok i Danmark til en nyhedskanal”, lød spådommen, som dog hurtigt blev gjort til skamme.

Annonce:

TV 2 NEWS har gennem de seneste 15 år – trods den begyndende skepsis – befæstet sin position som Danmarks eneste nyhedskanal. Siden 2019 har NEWS været Danmarks tredje største kanal med en solid blanding af nyhedsdækning og perspektivering, analyserende magasiner og breaking news. Og de høje tal fortsætter: Onsdag 16. november – valgdagen til kommuner og regioner – blev TV 2s NEWS’ næstbedste i år målt på seerandel.

Fra nytår får NEWS endnu et skulderklap, når kanalen i 2022 kommer i grundpakken hos Danmarks største tv-distributør.

“At TV 2 NEWS kommer i YouSees grundpakke, ændrer ikke noget for vores arbejde, men det skærper da bevidstheden om, at vi død og pine skal gøre os umage med journalistikken og formidlingen. Det forpligter at stå på den bredest mulige platform, for der følger både forventninger og ansvar med succes. Men det vil vi omfavne med den allerstørste fortællelyst”, siger NEWS-chefredaktør Ask Rostrup, der har været kanalens chef siden april 2021.

Annonce:
Forrige artikelTV-kanalen Xee bliver til See
Næste artikelApple Music-app’en lander på LGs nyere smart-TV
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.