Forside * Featured

Dansk Siri på Apple TV og Homepod mini

-

Dansk Siri på Apple TV og HomePod er lige på trapperne. I dag frigav Apple tvOS 16.2 RC og HomePod OS 16.2 RC, og begge har fået dansk Siri.

Du kender det godt – Du vil så gerne sige “Spil nyeste musik med Thomas Helmig”, men Siri taler kun Engelsk, og derfor forstår hun ikke hvad du siger. Men det kan være slut allerede fra næste uge.

Annonce:

Apple har frigivet tvOS og Homepod OS 16.2 RC, og begge har fået dansk Siri, så du kan søge med dansk tale på dit Apple TV eller din HomePod.

Normalt går der en uge fra Release Candidaten er frigivet til den endelige version kommer, så du skulle kunne tale dansk med dit Apple TV inden jul. En recordere.dk forum-bruger har fortalt recordere.dk at det virker ganske godt.

Du kan selv installere 16.2 RC på dit Apple TV hvis du i indstillinger acceptere beta software, ellers kan du bare vente til næste uge, hvor den endelige version forventes.

På Apple TV bruger du Siri-knappen, til at starte en søgning, ligesom du også i apps med søgning (f.eks. YouTube), nu kan diktere det du søger efter. Vi har testet med “Thomas Helmig”, “Bikstok Røgsystem”, “Østkyst Hustlers” og “Tørfisk”, og alle fandt Apple Music. Til gengæld var den ikke meget for at finde “Malk de Koijn”, der blev “Mælk det Køjen”.

På Apple TV kan du også bruge “Åben ….” som er den app du ønsker at bruge.

 

Opdatering

Officielt: Nu er der dansk sprog på Apple TV og Homepod

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.