Spotify udvider nu deres tjeneste til at inkludere adgang til et bibliotek på over 150.000 lydbøger, men ikke i Danmark endnu
Dette nye tiltag bygger på streaminggigantens annoncering sidste år, hvor de introducerede køb og streaming af en omfattende samling lydbøger. En service som hurtigt blev populær blandt lyttere i USA, Canada, Storbritannien, Irland, Australien, og New Zealand.
I dag går Spotify så skridtet videre, ved at inkludere adgang til et udvidet bibliotek af lydbøger for Premium-abonnenter. I første omgang vil Premium, Family, og Duo-abonnenter kunne nyde op til 15 timers lydbogsstreaming hver måned, hvilket tillader dem at dykke dybt ned i et væld af titler inden for denne tidsramme. Det skriver Spotify i en udmelding.
Dette ekstra tilbud forstærker værdien af Spotify Premium-abonnementet, som allerede byder på et imponerende katalog af over 100 millioner musiktracks, 5 millioner podcasts og nu også over 150.000 lydbøger.
Danmark er dog ikke med i første omgang. Adgang til lydbøger som en del af Premium-abonnementet lanceres først i Storbritannien og Australien, og vil blive tilgængelig for amerikanske brugere senere på året, før den derefter rulles ud globalt.
Spotify’s vision er at tilbyde en enkel platform, hvor brugere kan forbinde med deres favoritkunstnere, forfattere, og indholdsskabere. Med denne nyeste opdatering kan abonnenter ikke blot udforske et bredt spektrum af musik og podcasts, men nu også fordybe sig i litterære mesterværker, alt sammen inden for den samme applikation.