Forside Nyheder

FIFA 13 – hvad vil du vide?


Recordere har fået mulighed for at interviewe folkene bag det kommende FIFA 13. Vi viderebringer gerne dine spørgsmål. 


Senere i år udkommer FIFA 13 og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg glæder mig. FIFA 12 er da også det spil jeg bruger mest tid på, når ikke lige der skal anmeldes spil vel at mærke.


Recordere.dk får senere i år mulighed for at interviewe folkene bag FIFA 13 og selvom vi selvfølgelig selv kan finde på spørgsmål, vil vi også meget gerne viderebringe jeres spørgsmål. Derfor, har du spørgmål omkring FIFA 13, så skriv dem i kommentarfeltet herunder og vi skal forsøge at viderebringe dem.


Vi kan desværre ikke love at alle spørgsmål medtages, ej heller kan vi garantere at EA vil svare på dem alle, da visse dele af spillet formentlig vil være underlagt en vis form for hemmeligholdelse. Men vi vil samle de mest relevante spørgsmål og så forsøge at vride nogle svar ud af gutterne hos EA.  


Hvad vil du vide om FIFA 13, lad os høre i kommentarfeltet herunder?

Annonce