Forside Nyheder

Sonys “Air” banker rekorderne



Galleri: Sony VAIO Pro 13


 


Verdens letteste Ultrabook, med mulighed for verdens bedste batteritid. Sony er klar med VAIO Pro.


Sony VAIO Pro er verdens letteste Ultrabook med touch-skærm, så du har mulighed for at tackle alle udfordringer på farten. Den rejsevenlige størrelse med en skærm på 13,3″ og en batteritid på 8 timer gør den ideel at have med i håndbagagen.


Nu tænker du måske allerede – 8 timers batteri – er det verdens bedste?  Nej, men Sony sælger et ekstra batteri (clip on) der giver 10 timer ekstra. Så 18 timers Windows 8 på farten.


Ok, det ekstra batteri føjer ekstra 290 gram til vægten. Så er den ikke lettest mere. Men som ekstra tilbehør til de lange dage, med møder og flyrejser osv. er det jo et praktisk tilbehør.


 


Verdens letteste Ultrabook


Sony VAIO Pro 13 er lavet af japansk kulfiber, der er 50 pct. lettere og 25 pct. stærkere end aluminium. Den vejer således kun 1,06 kg. Til sammenligning vejer en Apple Macbook Air 1,35 kg i den seneste udgave.


Indeni er der valgmulighed imellem Intel Core-processorene i5 og i7, med op til 8GB RAM og SSD-disk op til 512 GB.


Den kører Windows 8, og touch-skærmen er i fuld HD. Skærmen kombinerer Sonys BRAVIA-teknologi med “Triluminos display for mobile”, en teknologi der ifølge Sony både sparer strøm og beriger billedoplevelsen.


Computeren har baggrundsbelyst tastatur med masser af plads mellem tasterne, og notebooken er meget skrå – designet som en naturlig forlængelse af skrivebordet – så du undgår ømme håndled.


 


WiFi hotspot til strømforsyningen


En fiks detalje er et lille modul der klikkes på strømforsyningen, og som giver et trådløst hotspot fra et kablet internet, med op til 5 samtidige enheder tilsluttet.


Det er faktisk genialt at kombinere den slags med en strømforsyning, hvor der er power allerede.


I galleriet nedenfor er vores egne fotos af den, også sammen med en Macbook Air der jo er en af konkurrenterne.


Sony VAIO Pro 13 fås i sort og sølv.


 


 




Galleri: Sony VAIO Pro 13. Foto: recordere.dk


 


 


Pris og tilgængelighed


Prisen på en Sony VAIO Pro 13 starter ved 8000 kr, men kan alt efter konfiguration (der kan tilpasses) løbe op i ca. det dobbelte.


Kommer i handlen indenfor få uger.

Annonce