Forside Nyheder

Infinity War: Hvor mange Marvel-helte kan man stoppe ind i en Avengers-trailer?

-

Så er den første, rigtige trailer for den næste Avengers-film blevet lanceret fra Disney og Marvel.

Som om The Avengers som gruppe ikke var nok, ser det ud til at Avengers: Infinity War bliver et sammenrend af stort set alle de helte, der har været sat på film fra Marvel Cinematic Universe.

Og ja, det inkluderer også ’Guardians of the Galaxy’-holdet, Dr. Strange og Spider-Man.

Filmen er sat til at få premiere til maj næste år og dermed blive en af de første sommer-blockbustere for 2018. Datoen skulle blive 4. maj, der ellers er kendt som ’Star Wars Day’ (May the Fourth be with you).

Men den holder sig ikke til det. Angiveligt bider Marvel den over i to dele, hvor nummer to lander i 2019.

Vi kender dog ikke titlen på den anden film endnu, eller hvordan forløbet ellers bliver.

 

 

Annonce