Forside Produkter Mobil

RAM-kartel kan have fordyret elektronikken

-

Samsung og andre fabrikanter af DRAM sagsøges for aftaler der kan have holdt prisen på elektronikprodukter oppe de seneste år.

Et amerikansk advokatfirma, Hagens Berman, med speciale i forbrugerret, vil sagsøge fabrikanter af DRAM memorychips for aftalt spil.

Annonce:

Dette med henblik på at holde memory-priserne kunstigt oppe. Hagens Berman vandt en tilsvarende sag tilbage i 2006 og nu mener de at den er gal igen.

De fortæller at deres efterforskning peger mod at DRAM-producenterne Hynix, Micron og Samsung har aftalt at begrænse forsyningerne af DRAM, hvilket i 2017 fik priserne per bit til at stige med 47% – største prisstigning i 30 år.

Prisstigningen på DRAM, der benyttes i mange elektronikprodukter som smartphones, tablets og computere, har gjort at produkterne i sidste ende blev dyrere for forbrugerne.

Advokatfirmaet vil lave et kollektivt søgsmål på vegne af amerikanske forbrugere, med henblik på at få erstatning fra DRAM-producenterne for den merpris de mener forbrugerne har betalt.

Apple benytter især Micron til iPhones, en af de producenter der er under mistanke af advokatfirmaet for at deltage i kartellet.

Søgsmålet vil omhandle årene 2016-17. Særligt omkring lanceringen af iPhone 8 var der mangel på DRAM, som gjorde at flere fabrikanter måtte kæmpe for at få forsyninger nok til deres produkter.

 

Annonce:
KILDEHagens Berman
Forrige artikelIKEA Frekvens: Saml selv anlæg og lys for unge
Næste artikelLG G7 bliver lysstærk og højlydt
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.