Forside Nyheder

Gigantisk 4K storskærm til VM-bold i Parken

-
Skærmen fylder det samme som et par parcelhuse. Screenshot fra Facebook video af TV 2 Sport

De fodboldfans der vælger at se Danmarks kamp fra det gratis arrangement i Parken møder en kæmpe storskærm.

I dag møder Danmark Peru i VM-turneringen fra Rusland. Det betyder storskærmsarrangementer rundt omkring, med det største på nationalstadion Telia Parken i København.

Her bydes velkommen til op mod 26.000 fodboldfans, der kan se kampen på en gigantisk storskærm opstillet til lejligheden.

Da entre er gratis, så forventer arrangørene TV 2 og Telia Parken at der kommer mange, og når/hvis der er fyldt op så lukkes dørene.

Selve kampen kan ses på en storskærm på hele 264 kvadratmeter – 22 x 12 meter. Det svarer til et par almindelige parcelhuse ved siden af hinanden, og det anslås at være blandt de største skærme i Europa. Skærmen viser kampen i 4K Ultra HD.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På videoen herunder, lagt ud af TV 2 Sport på Facebook, ses opbygningen i går aftes.

 

 

Fakta om arrangementet i Parken:

Dato: Lørdag d. 16. juni
Sted: Telia Parken stadion i København (find vej)

Entre: Gratis adgang
Antal pladser: 26.000 (dørene lukkes når/hvis det antal nås).
Portene åbnes: 14.00

Opvarmning med Le Mans og VM-studie
Kampstart: 18.00
Arrangementet slutter: 20.30

Kilde: TV 2

 

Annonce