Forside Indhold og distribution Film

Tv og streaming smelter mere sammen i YouSee’s Bland Selv-løsning

-

YouSee fortsætter med at gå fra at være en traditionel kabel-tv udbyder til at være en universdistributør. Det gør de ved at smelte streaming og TV sammen i deres ellers traditionelle pakkeløsninger.

Det er nu et halvt år siden at YouSee lancerede deres bland-selv løsning, hvor man via point kunne blande TV og streaming, og i dag er der otte forskellige tjenester at vælge imellem (HBO Nordic, Viasat Film inkl. Viaplay, Dansk Filmskat, C More, Min Bio, Xtra Disney Channels, Nick+ og National Geographic+), men flere er på vej.

Senere i år introducerer YouSee et samarbejde med Nordisk Film og Streamingtjenesten Fox+, der også har et stort katalog af film og populære TV-serier. De to nye tjenester vil ligesom de nuværende koste et antal point, som du kan bruge til enten traditionelle TV-kanaler eller streaming.

Tiden forbrugt på flow-TV er i fald. Tiden forbrugt på streaming er stigende, og derfor er det en ambition fra YouSee er at man aldrig må være mere end 30 sekunder væk fra det bedste indhold, uanset om det er flow-tv eller streaming.

 

Direktør Jacob Mortensen fra YouSee (Foto: recordere.dk)

 

Vækst i efterspørgsel på den store bland-selv-pakke

Efter YouSee ændrede struktur i deres pakker, har YouSee oplevet en stigende efterspørgelse på den store pakke, fordi kunderne nu kan tilvælge de streaming-tjenester, de ellers har betalt ekstra for andre steder.

”Vores kunder skal have mulighed for at vælge mellem alle de streamingtjenester, der er på markedet, når de sammensætter deres egen unikke indholdspakke”, fortæller YouSee direktør Jacob Mortensen til recordere.dk og fortsætter:

“Derfor er jeg glad for, at vi senere i år kan give dem adgang til både store danske film og populære udenlandske titler fra Nordisk Film samt streamingtjenesten Fox+, der har et stort katalog af de mest populære tv-serier.”

I gennemsnit har YouSee’s kunder 1,6 streaming-tjenester i sine pakker. Den mest populære hos YouSee er Viasat film med Viaplay.

 

Lancerer sin egen TV Kanal

YouSee lancerer sin egen TV kanal med en blanding af det bedste fra deres streaming univers med både TV serier og egne produktioner.

Navnet er dog ikke klart endnu, og kanalen lanceres i den lille pakke så alle kan se den.

YouSee har på nuværende tidspunkt ingen planer om at lancere sport i kanalen. Der vil dog være reklamer på platformen.

 

Følg IFA 2018 på recordere.dk

 

Annonce