Forside * Featured

IKEA højttalere til indbygning og rejse

-

IKEA er på vej med flere højttalere i Eneby-serien.

I sidste måned lancerede IKEA højttalere i serien Eneby. Det var modeller af Bluetooth-højttalere til placering i reol eller på væg.

Annonce:

Se også: IKEA Eneby er lanceret

Nu ser det ud til at der er flere modeller på vej. IKEA har indsendt to nye højttalere til godkendelse hos de amerikanske myndigheder FCC, der godkender trådløs elektronik til det amerikanske marked. Ansøgningerne til de to modeller kan ses her og her.

Den ene model ‘Wireless Speaker ENEBY Built-in’ ser ud til at være til indbygning, i loft, væg eller møbler.

Den indeholder:

  • Plads til batterier (AAA)
  • Micro USB for power og opladning
  • Mikrofon
  • 3,5mm minijack (analog line in)

Op til 8 enheder (smartphones eller tablets) kan parres med højttaleren via Bluetooth.

Den anden model ‘Wireless Speaker ENEBY Portable’ er en batteridrevet højttaler. Den indeholder også:

  • Plads til batterier (AAA)
  • Micro USB for power og opladning
  • Mikrofon
  • 3,5mm minijack (analog line in)

Der medfølger ikke strømforsyning til nogen af modellerne. Her må man bruge en eksisterende med Micro USB eller købe en ved siden af.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt, men når produkterne før dukker op hos FCC, så plejer de at være tæt på lancering, så de kommer nok i god tid inden jul.

Bemærk at disse højttalere er IKEAs egne, og ikke dem de laver i samarbejde med Sonos. Sonos IKEA-højttalerne kommer næste år.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.