Forside Produkter Computere

Samsung dropper Galaxy Book S i Danmark

-
Samsung Galaxy Book S

I en meget kort meddelelse har Samsung i dag annonceret at man ikke prioriterer at få Samsung Galaxy Book S til Danmark.

I en meget kort mail, har Samsung Danmark i dag meddelt at den ARM baseret Windows 10 PC med lang batteritid alligevel ikke kommer til Danmark som annonceret.

Vi skriver blot for at informere dig om, at vi desværre på grund af en omprioritering af markederne må meddele, at Galaxy Book S ikke vil blive lanceret i de nordiske lande i år. Vi vender selvfølgelig tilbage, hvis vi får en ny lanceringsdato.

Det vigtige i den korte meddelelse er ordet “hvis” omkring lancering. Det betyder på godt dansk, at vi ikke skal regne med at se produktet i de danske butikker.

Mange havde ellers glædet sig til at få en bærbar Windows PC med mere end 10 timers batteritid, og samtidigt var annonceringen en tilbagevending til det danske marked for Samsung bærbare.

Nu må vi så konstatere at Samsung endnu ikke finder det danske marked interessant nok til at smide hverken Chromebooks eller ARM baserede Windows computere på gaden.

Følg IFA i Berlin på recordere.dk
Internationale Funk-Ausstellung Berlin, eller mere mundret kaldet IFA, er en af verdens ældste og førende elektronikmesser. Her besøger over en kvart million interesserede og over 6000 journalister den ugelange messe i Berlin, der oftest ligger i September.
Recordere.dk deltager på IFA i Berlin, og du kan følge vores dækning af europas største messe for AV-elektronik i vores IFA-sektion.
Annonce