Forside * Featured

Officielt – Her er Huawei P40’s tre… øh to modeller

-

En læk havde allerede fortalt os det meste om de nye Huawei P40 og P40 Pro og P40 Pro+, men i skal ikke snydes for den officielle udmelding fra Huawei omkring deres nye flagskib.

I disse Corona tider, er det ikke smart at mødes i store fora, og derfor havde Huawei indkaldt til video-pressemøde, hvor de præsenterede deres nye flagskib Huawei P40, P40 Pro og P40 Pro+. De tre smartphones, der som de første kommer til Danmark uden Google services og apps. Disse telefoner er i stedet afhængig af Huawei’s egen app-butik som hedder AppGallery.

Og den Android 10 version du får med, er ikke den officielle fra Google, men Open Source versionen (AOSP), men ellers er det Android oplevelsen som du kender den, med Huawei’s egen EMUI 10 brugerflade.

Annonce:

 

Designet er i centrum

Huawei P40 og P40 Pro, og P40 Pro Plus kommer i et design der minder meget om en blanding af Samsung S10 og S20 Ultra, i et keramisk design, der udefra præsentationen ser rigtigt godt.

P40 Pro og Pro+ har skærm udover kanten på alle fire side. Skærmen er i 18,8:9 aspekt ratio. Skærmen er på 6.58” med 2.640×1.200 pixel. Skærmen er 90Hz og kommer med DCI-P3 HDR. Kanten er ultra smal, og meget smallere end f.eks. iPhone 11 Pro Max.

Batteriet er på 4.200 mAh, og telefonen kommer også med indbygget fingeraftrykslæser i skærmen, ligesom telefonen er IP68 certificeret.

P40 kommer i farverne Deep Sea Blue, Ice White og Black som er en mat version af sort. Der kommer også en grå “Silver Frost”, og en Blush Gold.

P40 Pro / P40 Pro+ kommer i Black og Ceramic White.

 

Det handler stadig meget om kameraet i P40

Huawei har længe ligget i top, når det gælder billedekvalitet på DXOMARK, og P40 familien vil også satse på høj billedekvalitet.

Der er dog forskel på kamera på de tre forskellige modeller. P40 familien kommer med 3-5 kameraer på bagsiden.

P40: tre kameraer

P40 Pro: Fire kameraer

P40 Pro+: Fem kameraer

Kameraet styres af Huawei Ultra Vision Sensor med store pixels. Endnu større end f.eks. Samsung S20 Ultra, og Huawei har fået endnu flere sensorer ind til farver, så man får et større farverum.

Huawei mener selv at de har de har det bedste kamera på en Smartphone nogensinde. Og de har også forbedret deres Nightmode endnu mere.

Huawei har også forbedret deres Zoom, så de nu har op til 50X digitalt zoom, og 10X optisk zoom på P40 Pro+. Huawei siger de også kan 100X zoom på P40 Pro+, ligesom Samsung Galaxy S20 Ultra.

Huawei har også en ny feature de kalder Golden Snap, der med AI forsøger at skabe det bedste billede ud af en serie af billeder der f.eks. kan fjerne uønskede motiver i baggrunden.

Front kameraet er på 32MP f/2.2, og understøtter f.eks. Face Unlock i alle lysforhold. Der er også et Pro-Bokeh IR/Depth Gesture kamera. Det understøtter også 4K “Selfie-Video” mode.

Huawei har også fået Dual-View Video, hvor du kan optage video fra to objektiver samtidigt på din P40 telefon.

 

Drives af Kirin 990 5G chip

Huawei P40 familien drives af Kirin 990 5G, der ifølge Huawei selv bruger meget mindre strøm end f.eks. Samsung’s 5G telefoner, og ligesom Samsung S20 familien, kommer Huawei P40 med dual sim + eSim, så du har flere muligheder for at køre med almindelige eller Nano SIM.

P40-serien understøtter 160MHz Wi-Fi 6 Plus-teknologi, der gør det muligt at overføre data med op til 2,400 Mbps. Og både P40 og P40 Pro kommer med et EMUI 10.1-styrestystem, der med en række nye funktioner giver en mere gnidningsfri brugeroplevelse.

Huawei P40 Pro Plus kommer med 40W trådløs opladning., mens P40 Pro kommer med 27W trådløs opladning.

 

“Hey Celia” – Åh nej, endnu en åndsvag assistent

Huawei stiller sig nu op i køen af smarte assistenter. Deres hedder Celia, og minder forbavsende meget om en blanding af Siri og Google Assistant, men har verden virkeligt brug for endnu en assistent, eller skyldes det at at Google Services ikke er med på den nye P40 familie.

En ting er sikkert – Den kommer ikke på dansk foreløbig.

Og Huawei havde flere “egne apps” med i præsentationen, som skal give brugerne en erstatning fra de kendte Google apps de kommer til at undvære på de nye P40 modeller.

Huawei har derfor også skabt Huawei Mobile Services, der lanceres i 170+ lande i forbindelse med lanceringen af P40.

 

Pris og levering.

Den vejledende udsalgspris for Huawei P40 Pro er 7.999 kr., mens den vejledende udsalgspris for Huawei P40 er 5.999 kr.

Både Huawei P40 og P40 Pro vil blive solgt hos Elgiganten, Power og Proshop, mens P40 Pro også vil blive solgt hos HI3G.

Begge smartphones vil være at finde i butikkerne fra den 6. april, men Huawei åbner op for forudbestillinger allerede i dag den 26. marts fra kl. 16 til og med den 5. april.

Forudbestiller man en P40 eller P40 Pro i denne periode, vil man få et gratis sæt Freebuds 3 til en værdi af 1.399 kr. med i købet.

Desværre har Huawei Danmark p.t. valgt ikke at tage superflagskibet P40 Pro+ til landet, så den må alle danskere kigge langt efter.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.