Forside * Featured

Feature: Sådan fik vi fed biograf i stuen DEL 3 – Sources og Surround Processor

-

“Skat, det handler jo om respekt må du forstå…. Respekt for kunsten!” … Morten Stjernholm deler historien om hvordan han fik “listet” en seriøs hjemmebiograf ind i stuen i parcelhuset  (og vel og mærke stadig er lykkeligt gift), kravene til den, løsningerne, udstyret, overvejelserne bag og meget, meget mere i denne feature-serie i flere dele.

Valget faldt på Miller & Kreisel højttalere i del 2

Feature: Sådan fik vi superbiograf i stuen DEL 3 – Sources & Surround Processor

 

Annonce:

I DEL 1 blev kravene og visionerne for hjemmebiografen i stuen defineret. I DEL 2 gennemgik vi overvejelserne bag valg af højttalere og forstærkere.
Her i DEL 3 gennemgår vi valg af kilder, placering af elektronik og valg af surround forstærkeren,  der får sin sag for, når den skal kunne håndtere det hele!

Fra kravs listen i DEL 1:

Der må ikke være synligt udstyr der “blinker og båtter” i stuen. Kun udstyr med emotionel værdi.

Når man bare ikke vil gå glip af noget…..

I udvælgelsen af de forskellige kilder i systemet, ønskede vi naturligvis enheder i høj kvalitet, der kan levere det bedst mulige udgangspunkt for systemets AV performance og driftsikkerhed.

Et drivende element var frihed. Frihed til at kunne afspille alle typer medier og formater, om det er streaming eller fysisk medie. Kilderne skulle også kunne håndtere high-res medier med musik og video som vi havde i forvejen.

“Vi har selvfølgelig været igennem en del forskellige afspillere, men er endt med følgende setup”

Vi har selvfølgelig været igennem en del forskellige afspillere, men er endt med følgende setup der i dag udgør systemet:

Medie løsning kommentar
DVD, Bluray, UHD Bluray, SACD, DVD Audio, CD, Network playback, 5.1 Audio OPPO UHD-205 Universel disk afspiller og netværksplayer med support for stort set alle typer medier. (udgået)
(Backup alle regioner) DVD, Bluray, UHD Bluray, SACD, DVD Audio, CD, Network playback, 5.1 Audio.  OPPO UHD-203 Universel disk afspiller og netværksplayer med support for stort set alle typer medier. (udgået) multi-region modifikation, så den også kan spille US og asiatiske diske.
Streaming media Apple TV 4 Bindeled til apps, tablets og alle streaming apps.
High Res Musik Sony HAP-Z1ES Audiofil “iPod” med lokalt lager og unikke funktioner.
Kabel TV Panasonic DMR-BCT84 er også backup bluray afspiller
DAT (Digital Audio Tape) Sony PCM-R700 Prof. DAT maskine
High Res audio optagelse Tascam DA-3000 Prof. High Res recorder.  Bruges til 1:1 transfer af især vinyl, DAT bånd og lyd fra film.
Vinyl Technics SL-1200GAE High-end udgave af den ikoniske pladespiller. anmeldt på recordere.dk
Digital musik samling Synology netværksdrev med UPnP / DLNA 

Hertil en del forskelligt “lim udstyr” til at flytte og konvertere signaler, LAN switch, AD konvertere m.m.

Udstyret må ikke ses

Som en del af de krav vi definerede for biografen var, at stuen ikke skulle ligne en elektronik udstilling (det gør den så nu alligevel, når jeg anmelder udstyr!). I første omgang, var det af hensyn til kabelføring naturligt at finde plads i skænk møblet til alt dette udstyr. Pladespilleren og en klassisk CD afspiller var det eneste udstyr der naturligt skulle stå fremme, på grund af den emotionelle værdi det har i forhold til musikken.

Placering af elektronik blev en ommer

der blev så varmt, at skænkens top plade begyndte at bukke..

Den største bekymring var i første omgang at få plads / luft nok til al elektronikken og samtidig skjule det. Efter længere tids mislykkede forsøg med at få plads og køling nok i skænken i stuen, kom vi på den ide at etablere et rack i det tilstødende kontor, hvor en gammel lagerreol var blevet omdannet til at 90 centimeter dybt “altmulig skab” med flotte skydelåger foran. Ved at fjerne hylderne i det midterste fag, kunne vi få plads til et 2 meter højt rack på hjul, med rigelig plads til at lege på, uden at det på nogen måde kan påvirke miljøet, støj eller temperatur i stuen. Med beslutningen om at flytte elektronikken helt ud af stuen, blev kravene til fjernbetjeningen af systemet dog endnu vigtigere.

“Efter længere tids mislykkede forsøg med at få plads og køling nok i skænken i stuen, kom vi på den ide at etablere et rack i det tilstødende kontor”

Rack i konstant forandring. Bemærk plads til testudstyr under processoren. Limudstyr, custom control m.v. er monteret i siderne.

Overvejelser i forbindelse med signaler:

Den “remote” placering af rack betyder at kabeltræk skal over et loft, betjeningen skal gen-tænkes, og at nogle af kabel løsningerne skal etableres med balancerede audio kabler, extender systemer og/eller fiberkabler.
Det er altid en god ide at sørge for, at alt udstyr i systemet får strøm fra den samme kilde. Det sikrer at uheldige problemer med jord forbindelser eller spændingsforskelle kan give brum og støj. Derfor er der en del der skal trækkes over loft, hvilket Custom installer CSN teknik blandt meget andet udførte rigtig flot, og på professionel vis fik trukket højttalerkabler, strøm, fiber, balancerede signalkabler og netværk frem i det alleryderste hjørne i stuen hvor det er nærmest umuligt at komme til.

Signal løsning
HDMI til TV SCP HDMI fiberkabel
HDMI til TV alternativt input Atlona HD-BaseT extender
Projektor SCP HDMI fiberkabel + RS-232 kontrol
Subwoofer 1+2 Balanceret mogami multipar kabel
Strømbanker “Subwoofer”, “video”, “audio” Separat trukket frem fra power conditioner i rack
Netværk til TV LAN trukket frem via Atlona HDBase-T extender fra rack
CD-afspiller i stue leveres optisk via Atlona HDBase-T extender “optical audio return” til AVR.
Pladespiller i stue Balanceret audio via lokal RIAA med balancerede outputs i stue.  Benytter samme multipar kabel som subwooferne. 
LCR Her er valgt et højkvalitets Wireworld højttalerkabel p.g.a afstanden til forstærkerne. 
øvrige højttalere kraftigt SCP højttaler installations kabel.
Fremtidige udvidelser Til evt. fremtidige behov, etableres både single mode og multimode fiberkabler og et ekstra HDBase-T kabel.
Zone 2 TV i kontor for at kunne udnytte alle kilder trækkes der også et SCP HDBase-T kabel fra rack frem til TV i kontor.
diverse remote system transmitter / receiver, IR kontrol til lys, LAN fra internetrouter m.m.

Strøm:

Da der skulle trækkes strøm til udstyret ind i dette skab, besluttede vi at sørge for at der var rigeligt, så der blev trukket en ny 30 VA linje fra tavlen i bryggers med egen gruppe, etableret på bagvæggen i skabet med et industristik. De mange forstærker kanaler kan i teorien ved maximal belastning trække godt 3KW. Hertil subwooferne og alt det øvrige udstyr. I alt er vi et godt stykke over, hvad man kan forvente af en almindelig 10A stikkontakt leverer, og løsningen med en kraftigere kontakt til at strømføde alt udstyret giver derfor mening og gør det hele nemmere.

Strømbeskyttelse og isolering

Til beskyttelse af udstyret installerer vi i racket en stor power conditioner der sørger for stabil spænding, strøm filtrering og beskyttelse af udstyret.  Vi får også 3 isolerede “banker” med strøm outputs så man kan isolere følsomt audio udstyr fra andet udstyr, – og ikke mindst får vi en hovedafbryder til alt udstyr i hjemmebiografen. Valget falder på Furman P-6900 AR E, der har den fordel, at den er RIGELIGT dimensioneret, tager et 30 ampere stik direkte og er yderst rimelig i pris.

Furman P-6900 AR E power conditioner set bagfra. Bemærk 30A industri stik og 3 separate, isolerede output banker.

Valg af Surround Processor

Tidligere bestemte vi os for at droppe ideen om en integreret AVR, og gå for den mere fleksible pre/pro løsning med separate effektforstærkere. Vi har en del kilder og også en ZONE 2 vi gerne vil kunne levere billede til. Hertil kommer at vi på grund af lysforhold både vil have et moderne 4K TV med dolby vision og projektor i stue biografen så vi skal helst have mere end 1 HDMI output. Valget falder i første omgang på Marantz AV-8802A surround processoren der har en yderst rimelig pris, mange inputs, streaming funktioner og Audessey XT32 rumkorrektion indbygget.

De eneste begrænsninger er, at der kun kan konfigureres 8 kilder på trods af at denne processor har mange flere fysiske inputs, og at man “kun” har to HDMI outputs, så man skal fysisk flytte et kabel hvis der skal være signal i zone 2. (eller løse det på anden vis med endnu en box)

Første forsøg: Marantz AV-8802A

Processoren understøtter 4K/HDR, samt de nyeste lydformater til vores ATMOS biograf og har også diverse streaming funktioner, hvor den f.eks kan spille musik direkte fra DNLA arkivet på synology serveren eller fra Spotify. Softwaren er dog lidt en rodebutik.

Jeg er ret vild med klangkarakteren, der klæder højtalerne og forstærkerne, men audessy XT32 rumkorrektionen gør ikke det bedste job med at overkomme uheldigheder i rummet i forhold til bas (der føles meget “bumpy”), integrationen til subwoofer og “opretning” af især venstre front kanal.

“Jeg er ret vild med klangkarakteren, der klæder højtalerne og forstærkerne, men audessy XT32 rumkorrektionen gør ikke det bedste job”

Støj og usammenhængende rumkorrektion

Det samlede indtryk er en ikke helt så sammenhængende “lyd hemisfære” som man kunne ønske sig. Værst af alt, så er der hørbar processor støj når audessy rumkorrektionen er slået til, der tydeligt høres i stille scener nærmest som en kniv i øret. Efter at have testet en anden AV-8802A i forventning om at det måtte være en defekt der var årsagen, kunne vi konstatere at processor støj i outputtet er normalt, men naturligvis ikke acceptabelt for mig, der ikke ønsker at få tilsat noget der ikke er i inputsignalet. (hvem bryder sig om det?)

Processor match!

I forbindelse med at jeg lavede et review af Lyngdorf`s MP50 surround processor, står det klart, at denne processor også er “the perfect storm” for os, med en ren digital opbygning, 3 separate video outputs (incl HDBase-T), total fleksibilitet i konfiguration af inputs (så mange man vil) og et rumkorrektions system ved navn Roomperfect, der opsættes med en præcision der mildest talt gjorde audyssey XT32 totalt til skamme, og løftede biografen lydmæssigt til det niveau vi ikke tidligere havde havde hørt.

så elegant, at det næsten er synd at smide den i et rack. Lyngdorf MP50 surround processor

Eneste problem med MP50 var på det tidspunkt HDMI standarden, der kun tillod op til 4K30p. Da forhandleren fortæller at det er planlagt at tilbyde kunderne en HDMI upgrade senere er det dråben der gør at vi hugger til, – og sælger Marantz processoren til fordel for den væsentlig dyrere Lyngdorf MP50, der til gengæld opfylder alle de ønsker der var akkumuleret i gennem erfaringerne med AV-8802A processoren. Væk er støjen, vi opnår så meget bedre bas integration hele vejen rundt, og vi har fået en helt anden fleksibilitet uden input begrænsninger, med mulighed for at fintune brugs og lyd oplevelsen så det er en fornøjelse at bruge de mange kilder. Det er en af de investeringer hvor prisen er det første man glemmer, fordi det bare var det perfekte match.   For det dybdegående review af Lyngdorf MP50, se her.  

“Det er en af de investeringer hvor prisen er det første man glemmer, fordi det bare var det perfekte match”

Følg med i DEL 4 når der vælges TV, lærred og projektor 😄

 

Se også

Feature: Sådan fik vi fed biograf i stuen DEL 1 – Respekt for kunsten, må du forstå….

Feature: Sådan fik vi fed biograf i stuen DEL 2 – højttalere og forstærkere

Feature: Sådan fik vi fed biograf i stuen DEL 4 – Projektor, lærred, TV

 

Har du en hjemmebiograf der kan inspirere andre?

….og kunne du tænke dig at fortælle om den og vise den frem? Så skriv til os!

Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, både på den skabende og den tekniske side.  Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche. 

På recordere.dk anmelder han især det tungere HIFI og surround. Hans grundfilosofi er,  at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt.

Mortens forskellige lyd-eventyr kan følges på instagram profilen stjernholmreviews

Denne artikel er en del af serien: hjemmebiograf

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.