Forside Produkter Mobil

iOS 14 bliver en mindre opdatering med store ændringer

-

I et mennesketomt Steve Jobs Theater bød Tim Cook velkommen til dette års Apple udviklerkonference WWDC, der bliver virtuel og med mange deltagere, der ser med hjemme fra. Men for mange er det operativsystemet til deres iPhone som er den største nyhed de venter på.

For mange er det brugeroplevelsen der er vigtig, og Apple har med iOS valgt at fokusere på brugeroplevelsen.

Annonce:

Endeligt kommer der mere dynamiske widgets, og dem der kan huske Windows Phone, kan nok genkende App Tiles, som må have givet Apple lidt inspiration. Apple har lavet App Library, som gør at man kan organisere sine apps i mere dynamiske kategorier. Og man kan gemme de app sider man ikke gider at se hele tiden.

Widgets har fået et ansigtsløft, og Apple bruger tile modellen, som man så på Windows Phone. Det er naturligvis mere moderne, men du kan få de widgets du har savnet, og du kan også sætte dem sammen med de almindelige apps, som du kender det fra Android.

Apple har også lavet et “Smart Stack”, hvor du kan have flere widgets bag hinanden. Godt tænkt, og så kan den endog sætte dem i en rækkefølge udfra hvornår du skal bruge dem.

 

Picture in Picture på iPhone. Nu kan du se PIP video på din homescreen, eller i andre apps hvis du skal køre en anden app. Så nu kan du se fodbold mens det ser ud som om du arbejder på din iPad eller iPhone.


Siri har fået et stort spark bagi, med masser af opdateringer

Siri har fået mange nye funktioner, og har fået nogle nye funktioner som man kender fra Google Assistant og Amazon Alexa på indkøbslister og andre smarte funktioner.

 

Bl.a. har Siri fået oversættelse mellem sprog – Dog er dansk ikke med blandt de understøttede sprog fra begyndelsen. Translate har fået sin egen app, som du kan bruge til at tale med en anden person, som så kan se hvad du siger på deres eget sprog.

 

Messages har også fået et facelift

Conversations eller “samtaler” er det nye sort i Messages, hvor du kan pin’e de emner som er vigtige for dig. Og så har Memoji fået endnu flere udtryk. Personligt bruger jeg det ikke, men for nogle er det nok noget der begejstrer.

Der er 3 nye memoji stickers, så du kan sende fist-bump, hvis du føler for det.

Du kan lave inline-svar, så du kan citere beskeder længere oppe i tråden.

 

Apple Maps har også fået en opdatering

Apple Maps har fået en komplet omskrivning, men ligesom Translate skal vi ikke forvente at få de nye forbedrede kort i Danmark med lanceringen af iOS 14.

Apple har sammen med eksterne partnere lavet “Guides” hvor du får rejsevejledninger og tips til oplevelser. For danskerne der er et af de mest cyklende samfund er der nu “Cycling” som giver ruter og vejledning til folk på de tohjulede.

For el-bilejere er der også nyt, hvor Apple Maps vil vise hvor du kan oplade din bil, når batteriet er ved at løbe tør. De viser præcis hvor du kan oplade netop din el-bilmodel.

 

Carplay får også en opdatering

Nu kan du få wallpaper til din Carplay app, og så er der enkelte nye apps, men den vigtigste nyhed for CarPlay er Carkey.

De første biler der får det er BMW. Teknologien bruger NFC, og så kan du bruge din iPhone som din bilnøgle. Du kan også dele din nøgle med en anden iPhone ejer, hvis du er for fuld til at køre hjem. Der kommer også support for CarKey i iOS 13.

 

App Store har også fået nyt design og App Clip er en smart funktion

AppClip er Apples F*** You til QR koder, hvor man bruger AppClipCoder og NFC til at installere apps, hvor man får vist et kort hvad app’en kan.

AppClips gør det let at installere nye apps – Og står du f.eks. foran et parkometer, kan du få direkte adgang til at hente den parkerings-app du skal bruge der.

Det vil med garanti blive et kæmpe hit, fordi Apple samtidigt kræver at app’en max må fylde 10MB at hente.

 

Yderligere funktioner i iOS 14 (Summeret fra pressemeddelse)

  • Translate er udviklet til at være den bedste og nemmeste app til oversættelse af samtaler. Den tilbyder hurtig og naturlig oversættelse af tale og tekst mellem 11 forskellige sprog.4 Funktionen til “brug på enheden” giver brugerne mulighed for at opleve alle appens funktioner offline til privat oversættelse af tale og tekst.
  • Siri udvider sin viden og sine svar på komplekse spørgsmål fundet på hele internettet og kan nu sende lydbeskeder. Tastaturdiktering kører på enheden, når brugeren dikterer beskeder, noter, mail og meget andet.5
  • Hjem-appen gør det endnu nemmere at styre dit intelligente hjem med nye automatiseringsforslag og udvidede kontrolfunktioner i Kontrolcenter, som giver hurtigere adgang til tilbehør og scener. Adaptive Lighting til belysning, der er kompatibel med HomeKit, justerer automatisk farvetemperaturen i løbet af dagen, og med ansigtsgenkendelse på enheden kan kompatible videoringeklokker og -kameraer identificere venner og familie.6 Hjem-appen og HomeKit er udviklet til at værne om din anonymitet og sikkerhed, så alle oplysninger om brugerens udstyr i hjemmet er end-to-end-krypterede.
  • AirPods giver mulighed for flytte lyd imellem Apple-enheder uden problemer med automatisk enhedsskifte.7 Rumlig lyd med dynamisk hovedbevægelse gør, at AirPods Pro kan give en biograflignende oplevelse. Ved hjælp af retningsbestemte lydfiltre og diskret justering af de frekvenser, hvert øre modtager, kan lyde placeres virtuelt hvor som helst i et rum for at give en medrivende lytteoplevelse.
  • Digitale bilnøgler giver brugerne en sikker metode til at bruge iPhone eller Apple Watch til at låse deres bil op og starte den. Digitale bilnøgler kan nemt deles via Beskeder eller deaktiveres via iCloud, hvis en enhed bliver stjålet, og de er tilgængelige i år via NFC.8 Apple afslørede også næste generation af digitale bilnøgler baseret på ultrabredbåndsteknologi til rumfornemmelse, der leveres via U1-chippen, som vil give brugerne mulighed for at låse fremtidige bilmodeller op uden at tage deres iPhone op af lommen eller tasken. De vil kunne fås til næste år.
  • Find min vil understøtte produkter og tilbehør fra tredjeparter med det ny Find My-tilbehørs netværk program. Det tillader brugerne at finde andre vigtige ejendele, der er blevet væk, udover deres Apple-enheder. Brugeranonymitet er fortsat centralt i netværket med indbygget end-to-end-kryptering af Offline søgning. Producenter af tilbehør og enheder kan indhente udkast til specifikationerne fra i dag.
  • Safari tilbyder en anonymitetsrapport, så brugerne nemt kan se, hvilke trackere på tværs af sider, der er blevet blokeret, sikker adgangskodeovervågning, der hjælper brugerne med at finde gemte adgangskoder, der kan være involverede i et brud på datasikkerheden, og indbygget oversættelse af hele websider.
  • Sundhed har helt nye oplevelser til søvnstyring, bedre forståelse af lydniveauer, der kan påvirke hørelsen, og en ny tjekliste til Sundhed – et centralt sted til administration af sundheds- og sikkerhedsfunktioner, som f.eks. Nødopkald SOS, Nødinfo, EKG, Faldregistrering og meget andet.10 Sundhed vil også understøtte nye datatyper til mobilitet, Helbredsjournaler, symptomer og EKG.
  • Appen og widgetten Vejr holder brugerne opdaterede om vanskelige vejrforhold og har et nyt diagram for nedbør i den næste time, som viser nedbøren minut for minut, når vejrudsigten forudsiger regn.11
  • Tilgængelighed-funktionerne omfatter tilpasning af hovedtelefoner, som forstærker eller reducerer bestemte frekvenser for at hjælpe med at få musik, film, telefonopkald og podcasts til at lyde mere klare og tydelige, og registrering af tegnsprog i Group FaceTime, som gør personen, der bruger tegnsprog, mere fremtrædende i en videosamtale.12 VoiceOver, branchens førende skærmlæser til blinde, genkender nu automatisk det indhold, der vises visuelt på skærmen, så flere apps og weboplevelser bliver tilgængelige for flere brugere.

 

Galleri

 

Apple WWDC nyheder

 

Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.