Forside Produkter Mobil

Nu åbner 5G hos TDC

-

TDC er som det første teleselskab klar med 5G. Allerede den 7. september åbner de for deres 5G netværk. Og allerede inden udgangen af samme måned vil 80% af Danmark være dækket af 5G.

5G er næste generation af mobilnetværk, og den største fordel er klart de opdaterede hastigheder der kan komme helt op til 1 gigabit per sekund. Dækningen vil i starten være bedst i centrum af København, Aarhus, Odense og Helsingør.

Annonce:

“Man vil opleve langt højere hastighed, hvis du streamer en film i HD eller gamer på din telefon. Det vil være en helt anderledes oplevelse”, siger Andreas Pfisterer, der er direktør for TDC Net til Ritzau.

En anden fordel ved 5G er den lave latency i svartiderne. Det vil gøre 5G attraktivt for virksomheder og gamere der arbejder med allway on teknologier, ligesom 5G er en spændende mulighed til smarthome enheder.

 

Det kræver du har en 5G klar telefon

For at få glæde af de nye hastigheder, skal man have en 5G telefon, men dem er der kommet mange af på Android fronten det seneste år, med Samsung, Huawei og OnePlus som nogle af de helt store.

Oven i det kræver det et mobilabonnement hvor 5G er inkluderet. Hos YouSee er det meldt ud, at alle abonnementer til over 199 kroner, vil der følge 5G med automatisk.

Det er Svenske Ericsson som har opbygget TDC’s danske 5G netværk, efter TDC afbrød samarbejdet med Huawei efter politisk pres.

Apple iPhone ejere må vente til Apple annoncerer nye iPhones med 5G teknologi. Det er ventet at det sker allerede i år.

De øvrige store mobilselskaber i Danmark (Telia, Telenor og 3) arbejder også med at etablere deres egne 5G netværk, men er endnu ikke klar.

Fakta

  • TDC NET startede sin 5G-udrulning på Sjælland i oktober 2019 og har siden opgraderet 2.650 maste-positioner i hele Danmark.
  • Åbningen sker den 7. september og op til 80 pct. af danskerne vil kunne få adgang til 5G inden udgangen af september – og inden årsskiftet vil mere end 90 pct. få adgang.
  • Åbningen omfatter adgang til den fulde 5G oplevelse i centrum af København, Odense, Aarhus samt Helsingør. Er du på 5G i andre dele af landet, vil du fortsat kunne opleve 5G som en opgradering, med blandt andet højere hastigheder og reduceret forsinkelse. Du kan få yderligere information ved at gå ind på https://Tdcnet.dk/5g

  • TDC NETs mobilnetværk blev tidligere i år udpeget som Danmarks bedste for femte år i træk af Teknologisk Institut. Læs mere på https://tdcnet.dk/mobilnet
  • 5G vil være startskuddet til spændende fremtidige anvendelser såsom fjernstyrede robotter, droner, fjernoperationer og selvkørende biler samt øge mulighederne for, at den mindre iværksætter og den større, etablerede virksomhed kan udbygge sin position som digital frontløber.
  • Samtidig vil TDC NETs netværk med aktiveringen af 5G være forberedt på en hverdag med intelligent trafikstyring i kommunerne og digitale sundhedsløsninger i hjemmeplejen. Det samme er tilfældet i erhvervslivet, hvor intelligente sensorer er med til at effektivisere driften indenfor smarte løsninger i landbruget eller i industrien.
Annonce:
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.