Forside * Featured

TEST: LIFX Beam – Lys til gamerværelset

-

Vi har testet Beam fra LIFX, der er en konkurrent til bl.a Philips Hue og Nanoleaf. Beam er et samlesæt af lysstænger der gør du kan lave din egen lysinstallation til væggen.

LIFX er en lys-producent, der kommer fra Australien, og vi mødte dem første gang for omkring 5 år siden på CES i USA, hvor de gjorde klar til at sælge lys til resten af verden, efter at have slået igennem på det Australske marked. For nyligt blev vi så tilbudt at teste et par af deres produkter, og et af dem er LIFX Beam, der er et samlesæt af lys-stænger, der kan samles på samme måde som Nanoleaf Lines som vi testede for kort tid siden.

Vi har testet LIFX Beam, og her er er hvad vi synes.

Annonce:

 

Udpakning, design og installation

LIFX Beam kommer i en æske, der indeholder 6 lys-stænger, der kan sættes sammen i enden via en magnetisk kobling, oven i det er der én enkelt kvadratisk fordeler, der gør du kan arbejde videre i tre vinkler.

Samlepunkt med magnet

Det er ret skuffende at der kun kommer én fordeler med, for det gør at du er låst fast til at lave et L, et T, eller en lang linje, skal du lave andet, er du allerede nu tvunget til at købe ekstra elementer.

Og hvorfor LIFX har valgt kun at give fordeleren 3 hjørner at forbinde med forstår jeg heller ikke. Det havde været mere logisk hvis den havde en forbindelse i alle 4 sider, så man også kunne bygge endnu flere forme.

Hver lys-stang måler iøvrigt 30 x 3.5 x 2.0 cm (L x B x D), og kommer med 10 lysdioder, der kan levere helt op til 1.200 lumen, og skabe over 16 mio. farver.

 

Udover lys-elementerne, kommer LIFX Beam med en strømforsyning der har en Wi-Fi modtager, og en magnetisk klip, der sættes på en af enderne i din lys-installation. Jeg er dog ikke imponeret over hvor svag magneten er, og det betyder at man skal være meget forsigtig når man hænger tingene op, fordi de samlede elementer ikke nødvendigvis hænger så godt sammen. Det er faktisk primært den dobbeltsidede tape på bagsiden af lys-elementerne, der er det som holder elementerne sammen. Tapen har Velcro på, så du kan tage elementerne ned eller justere dem efter opsætning.

 

LIFX App

Den medfølgende app, kræver lidt tilvænning

Installationen foregår via en app, som kan hentes til både Android og iOS. Appen opdateres jævnligt, og selvom den ikke på alle måder virker logisk opbygget, så virker den fint til at styre lyset og sætte de forskellige temaer op man kan lave med LIFX.

Men når det er sagt, så er det ikke en app, der virker lige så let som f.eks. Philips Hue, og jeg håber at LIFX med tiden får gjort den mere brugervenlig, så når man ved en fejl er kommet til at sætte en animation af lys igang, så skal man ikke rode igennem flere sider for at finde ud af hvordan man stopper den igen.

 

Ikke alt lys virker, før man gestarter

Start på et bord, og husk og genstart

Inden du hænger din installation op på væggen, vil jeg anbefale at du samler det på et bord eller på gulvet, og leger med de forskellige forme du kan bygge, og finder den der passer dig bedst. Og når du så har fundet den perfekte form, så sørg for at have et vaterpas med, når du hænger elementerne op, fordi den dobbeltsidede tape som LIFX Beam kommer med, sætter elementet godt fat på væggen.

En ting man skal være opmærksom på med LIFX Beam, er at hvor man på f.eks. Nanoleaf blot tilføjer elementer mens installationen bygges op, så er man på LIFX Beam nødt til at genstarte sin installation ved at slukke for strømmen på strømforsyningen for at få de nye elementer med i lys-installationen.

Det er ikke noget stort problem, men det gør at hver gang man laver ændringer, skal systemet genstartes, hvis man vil se resultatet mens man bygger.

 

Virker med Google Assistant og Apple HomeKit

LIFX Beam kører via Wi-Fi, og understøtter både Google Assistant og Apple HomeKit (Siri), og kører du en eller anden form for home-automatisering, så virker den med de fleste. Homey som jeg selv bruger har en app, som kan integrere LIFX i hjemmet, og blande det sammen med f.eks. Philips Hue, Nanoleaf og anden smart belysning.

Allerede ved installationen via app, kan du tilføje LIFX Beam til hjem og rum du eventuelt allerede har sat op i Google Home eller Apple HomeKit. LIFX virker iøvrigt også med Amazon Alexa og IFTT.

 

Hvordan ser det så ud.

Farvet lys er en smagssag, nogle kan lide at man kan skifte farver, og andre vil helst have et traditionelt varmt lys. Personligt kan jeg godt lide de farvede lys som LIFX Beam kan give. Det er klart de passer bedst i et kontor eller gamerværelse, hvor man gerne vil have lidt kulør på hverdagen.

Du kan med LIFX Beam selv vælge om det skal være ensfarvet eller kulørt, men en ting er sikker, og det er at LIFX sagtens kan lyse et gamerværelse op med alle de farver som de fleste gamercomputere har i dag. De 10 lys-zoner i hver lys-stang giver rigeligt med farvespil.

 

Konklusion

Jeg er ikke helt oppe og ringe, og det handler hverken om lys eller farver, men om måden man samler LIFX Beam på. Den magnetiske samling er på ingen måde lige så stabil som f.eks. de clickmoduler som Nanoleaf bruger. Men når du først har hængt LIFX Beam op, så er det ikke længere et problem. Men det skuffer mig også at et starter kit kun giver ét samlemodul (hjørne) med, og at dette kun har 3 vinkler at samle på. Det gør at det mest brugte design enten bliver et L eller et T.

Når det er sagt, så virker LIFX Beam rigtigt godt, og understøttelsen af både Google Smart Home og Apple Homekit gør at de fleste kan få stor glæde af LIFX Beam.

Pris og levering

LIFX Beam koster fra ca. 1.500,-, og du kan se aktuel dagspris her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.