Forside * Featured

Technics 50 års jubilæum event 7 April og limited edition pladespillere

-

Technics annoncerer SL-1200M7L 50-års jubilæumsmodel & Live musik streaming event den 7 April 2022 kl 15 – 22.00

For vinyl elskere og DJ`s der har drømt om en “pris optimeret” limited edition udgave af den ikoniske Technics pladespiller har man nu chancen! 

For at fejre 50-års jubilæet for Technics SL-1200 pladespilleren, vil et begrænset antal på 12.000 specialudgaver af pladespilleren der er i sin 7. generation.  Modellen vil hedde SL-1200M7L og er baseret på SL-1200MK7, der kom på markedet i 2019.  

Annonce:

Prisen vil i Danmark være 7.999 kroner inklusive 1.600 kroner i skat til staten.  Levering i følge firmaet vil begynde i midten af Maj 2022.

Syv forskellige unikke limited edition farver

Modellen vil være tilgængelig i syv limited edition farver (sort, rød, blå, hvid, grøn, gul, beige) iflg. Technics for at afspejle den gadekultur, der fødte DJ kulturen.  Tonearmen er anodiseret i en gylden nuance, og top panelets funktioner bærer et særligt emblem med et indgraveret serienummer, der også er unikt for limited modellerne. 

Det specielle tilbehør inkluderer en slipmat med et guldfarvet Technics-logo og 50-års jubilæums mærkat. 

Solgt i over 3.5 million eksemplarer

Technics SL-1200 pladespilleren kom på markedet i 1972 og blev efterfulgt i 1979 af en mk2 model, der er det ikoniske design den har lignet lige siden, incl talrige efterligninger fra flere andre producenter. 

Et eksemplar af den første SL-1200 pladespiller. Pitch controllen er to drejeknapper. Den var ikke tænkt fra starten til DJ brug!

Unikt var f.eks den ekstremt stærke direkte drevede magnet motor, der tåler kraftig manipulation fordi der ikke er nogen tandhjul der kan ødelægges i motoren.  Selvsamme motor gør pladespilleren i stand til at kunne starte afspilning i perfekt hastighed på mindre end en kvart rotation af pladetallerkenen, en vigtig feature ved f.eks radio brug.    

Samtidig var pladespilleren udført i et tungt, feedback eliminerende design, der var et must ved brug på diskoteker og andre steder, hvor store højttalersystemer kan skabe feedback igennem pladespillerne (præcis som en mikrofon).  I 50 år har SL-1200 været den foretrukne DJ pladespiller for sin nærmest uopslidelige kvalitet, hvilket bekræftes af de mange mk2 modeller der stadig er i anvendelse i dag.  I alt er der solgt over 3.5 millioner SL-1200 pladespillere på verdensplan. 

en af limited edition farverne er denne heftige gule version.

Med mk7 modellen får DJs i dag de samme kvaliteter plus en række forbedringer og knapt så meget vægt at slæbe rundt på.  Der er f.eks start/stop hastigheds justering,  udvidet pitch kontrol,  baglæns afspilning, kraftigt LED pickup lys m.m. 

Stort DJ streaming event den 7 April kl 15.00 – 22.00

7 DJs fra hele verden spiller 1 time hver ved dette streaming event der hedder

“Boiler Room x Dommune x Technics – 50 år med SL-1200s”

Den musikalske online begivenhed vil blive streamet live fra BOILER ROOM. De 7 DJ´s spiller en time hver, på hvert deres sæt af de syv limited edition farver. 

Eventet er gratis at være med på og kan ses gratis på Boiler Room fra kl 15.00.

Følgene DJ`s er på scenen (rækkefølgen er ikke bekræftet)

・ DJ Koco (Japan)
・Mala (Storbritannien)
・Ellen Allien (tysk)
・Gilles Peterson (Storbritannien)
・Shanti Celeste (Chile)
・Marcel Dettman (tysk)
・DJ CRAZE (USA)


Se eventet hos Boiler Room. 

Mere information om SL-1200 hos Technics 


 

Denne artikel er en del af serien: premium HIFI

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.