Forside * Featured

Huaweis super-smartphone har et 40 megapixels kamera

-
Huawei P20 Pro

Gadget-nørder, der har været med i noget tid, husker nok Nokia 1020.

De den telefon blev vist frem i 2013 i New York, var gadget-fans over hele verden ganske benovede over dens sensor, der havde en opløsning på 41 megapixels. Dengang var det helt enormt mange pixels, men siden er både kamerasoftware og objektiver i smartphones blevet meget bedre.

Annonce:

Af samme grund er det lidt interessant, at Huaweis kommende super-smartphone P20 Pro, der lanceres om en uge i Paris, har 40 megapixel på et af de i alt tre kameraer, der sidder på bagsiden. Det fortæller kilder til WinFuture.

Ud over 40-megapixel-sensoren sidder der et 8-megapixels telefoto-kamera og et 20 megapixels sort/hvid-kamera. De lækkede fotos, der viser de tre kameraer angiver ikke rigtig, hvilke, der er hvilke. Vi ved altså f.eks. ikke, om det separate kamera under dobbeltkameraet er det med den høje opløsning.

Der er dog noget, der tyder på, at det faktisk er den ekstra telefoto-linse, der sidder under dobbeltkameraet på Pro-modellen. Det hedder sig nemlig også, at Pro-modellen kan levere, hvad der svarer til 3x optisk zoom. Hvis det er unikt for Pro-modellen, er det sandsynligvis det ekstra kamera, der også er unikt for modellen, der står for den opgave.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.