Forside Produkter Mobil

Læk viser 3-dobbelt kamera på næste Huawei topmodeller

-
Huawei P20 Pro

Huaweis topmodeller i P20-serien ventes først præsenteret senere på måneden, men nu lækker de første billeder af Huawei P20, P20 Lite og P20 Pro.

Huawei har inviteret til et lanceringsevent d. 27. marts i Paris, og her ventes de nye topmodeller smartphones fra den populære producent lanceret.

Det er den kendte kilde til lækager indenfor mobil, evleaks (Evan Blass), der er på banen igen på Twitter. Denne gang med en serie fotos af modellerne:

  • Huawei P20
  • Huawei P20 Lite
  • Huawei P20 Pro

En ting billederne viser, er at Huawei følger trenden med et kamerahak i toppen af displayet, hvor der er plads til frontkamera og sensorer.

Billederne viser også et bagsidekamera bestående af hele tre kameraer (på P20 Pro) med Leica objektiver.

Præcis hvilke fordele det giver, og de mange øvrige detaljer, må vi vente med at høre om til senere.

Recordere.dk deltager i Huaweis lancering i Paris og bringer meget mere nyt derfra, når det event afholdes sidst på måneden.

 

Huawei P20 Pro
Huawei P20
Huawei P20
Huawei P20 Lite
Huawei P20 Lite

 

Annonce