Forside Nyheder

Salget af fladskærme eksploderet

 


Salgstallene for 2009 er nu gjort op, og der er de store smil fremme i branchen forbrugerelektronik.


Efter et dramatisk fald i omsætningen fra 2007 til 2008 steg omsætningen igen i 2009. Her følger lidt statistik for året det gik.


Salget på knap 11 mia. kroner – heraf 8,6 mia. inden for audio/video produktområdet – deler andenpladsen i omsætning af forbrugerelektronik fra et af rekordårene (2006). Det viser tallene fra BFE Markedsinfo, som er forbrugerelektronikbranchens statistiske funktion, som baseres på tal fra producenterne og Gallup.


Salget af fladskærme er steget til rekordhøje 780.000 styk. Det er en stigning på 24 %. Det overgås kun af digitale modtagerbokse til antenne-tv, hvor salget i styk er steget 171 %. Årsagen til den positive udvikling på tv og bokse er formentligt det analoge sluk for antenne-tv den 31. oktober sidste år.


Selvom der har været en intens priskrig på fladskærme, er omsætningen, grundet det store styk salg, ikke desto mindre steget med 25 %, altså en smule mere end styksalget.


Salget af Blu-ray dvd afspillere i styk er steget eksplosivt med 317 %. Omsætningsstigningen er ?kun? 175 %. Blu-ray dvd er nu så indarbejdet i markedet, at det ikke længere kun er et dyrt produkt for entusiaster. Det er da også forventningen, at Blu-ray dvd afspillere i 2011 vil sælge mere end dvd/harddisk-optagere og dvd afspillere tilsammen.


På styksalget af digitale still-kameraer og camcordere var der tale om et fald på henholdsvis 5 % og 8 %. Det samlede kamera niveau er dog fortsat meget højt med et samlet salg på 605.000 styk.


Et andet rekordområde, der også har et vigende salg, er MP3-afspillere, med et fald i styksalget på 7 %. Salget er nu ?nede? på 570.000 styk.


Indenfor stationær lyd har receivere holdt skansen med 30.000 styk, men produkter af højere kvalitet end tidligere, idet omsætningen er steget med 28 %.


Der var lavt bilsalg i 2009 og følgelig en generel tilbagegang på biludstyr, hvor bærbar navigation havde en tilbagegang på 13 % fra 387.000 styk til 335.000 styk.


Men salget har toppet. I 2010 og 2011 forventes der på de fleste områder en tilbagegang på næsten alle områder, så det samlede omsætningsfald ventes at blive omkring 7 %.


 


Kilde: Branchen Forbrugerelektronik

Annonce