Forside Nyheder

Intel bøjer sig og producerer ARM-chips


 


En af firmaets største kunder har netop bestilt en produktion af 64-bit quad-core ARM-processorer hos chipgiganten.


Intel ser ud til at åbne op for at producere ARM-chips.


Man skulle jo tro, at den næste krig på CPU-området skulle stå mellem Intels forskellige arkitekturer på den ene side og så ARM-arkitekturerne på den anden side. Især Intels Clover Trail-teknologi skulle være en ARM-konkurrent.


Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Det ser nemlig ud som om, Intel er klar til også at producere ARM-CPU?er.


I hvert fald har en af Intels største kunder, Altera, netop lagt en bestilling hos Intel på verdens første quad-core, 64-bit ARM-CPU. Som bekendt kom Apple først med en 64-bit ARM-CPU, men A7, der sidder i iPhone og iPad, er kun dual-core.


Altera har dog ikke tænkt sig, at CPU?erne skal sidde i mobile devices og dermed konkurrere med Qualcomms eller Samsungs produktion til det mobile område. Altera-chippene skal udelukkende sidde i netværksudstyr.


Men det er alligevel interessant, at Intel på den måde blander sig i ARM-ræset. Hvis firmaet vælger at gå hele vejen, kan der komme øget konkurrence på området, hvilket måske fører til faldende priser for os forbrugere.

Annonce