Forside Produkter Connected Home

Sonos Port skal løfte arven fra Connect

-
Den ny Sonos Port (th) ved siden af Sonos One SL (tv). Foto: recordere.dk

Sonos Port erstatter Connect, som boksen der kan streame ind og ud af et Sonos musiksystem.

Produktet Connect benyttes til at forbinde Sonos-verdenen med andre stereo- og højttalerprodukter.

Nu lanceres arvtageren Sonos Port.

På tilslutningerne er der forskelle. Hvor Connect både har en digital optisk audio udgang (toslink) og en digital coax audio udgang, så har den nye Port kun en digital coax audio udgang.

Sonos forklarede os at det er et valg de har taget, fordi disse produkter fortrinsvis er for installatører (installers), og når de står ude i marken og installerer produkterne kan de nemt lave coax-kabler selv, mens de optiske kabler kræver mere at lave selv under en installation.

 

Sonos Port tilslutninger. Foto: recordere.dk

 

Der er analog audio ind og ud via RCA stik (phono).

En nyhed i Sonos Port er at den nu kommer med en 12 volt trigger, og dermed kan den fjernstartes i i hjem med den type installation til fjernbetjening.

En anden nyhed er at Sonos Port har Airplay 2 integreret. Så den kan også benyttes til at streame fra Apple-enhederne ind i et Sonos musiksystem, ligesom Sonos kan indgå i et Apple multirum musiksystem via den integration.

Størrelsesmæssigt er Port tilpasset rackmontering. På en 1U høj hylde i et rackskab vil der kunne stå 3 af dem side om side.

 

Pris og tilgængelighed

Sonos Port kommer til at koste kr. 3.399-

Den bliver tilgængelig i et begrænset antal for installatører (installers) her fra 12. september og ventes bredt ude i butikkerne fra januar 2020.

 

Følg IFA i Berlin på recordere.dk
Internationale Funk-Ausstellung Berlin, eller mere mundret kaldet IFA, er en af verdens ældste og førende elektronikmesser. Her besøger over en kvart million interesserede og over 6000 journalister den ugelange messe i Berlin, der oftest ligger i September.
Recordere.dk deltager på IFA i Berlin, og du kan følge vores dækning af europas største messe for AV-elektronik i vores IFA-sektion.

 

Annonce