Forside Nyheder

Maria Rørbye Rønn: Tre afgørende udfordringer for de danske medier

-
Maria Rørbye Rønn, Generaldirektør for DR

Kulturminister Mette Bock (LA) har efter aftale med medieordførerkredsen nedsat en række udvalg, som senest til efteråret skal fremlægge deres analyser af konkurrencesituationen på mediemarkedet og komme med forslag til modeller for fremtidig finansiering af dansk indhold på film, tv, radio og net. Udvalgsarbejderne vil også danne grundlag for et nyt medieforlig, som skal være gældende fra udgangen af 2018.

BFE har inviteret en række repræsentanter for medier og brancher til at give deres bud på de udfordringer som mediemarkedet står over for, og hvor der i særlig grad er behov for, at politikerne gennemfører reformer. Her det DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn:

Hvad ser du som de største udfordringer på mediemarkedet i dag?

“Der er tre helt afgørende udfordringer: For det første er vi midt i en digital omstilling, som går utrolig stærkt, hvor de ‘gamle’ distributionsplatforme som trykte aviser, fm-radio og flow-tv erstattes af nye. Den omstilling er en bunden opgave for alle danske medier – private såvel som public-service medier. Ellers bliver vi simpelthen valgt fra af befolkningen.

Annonce

 

Samtidig ser vi, at store udenlandske medier rykker ind på det danske marked og løber med både opmærksomheden og annoncekronerne. Derfor bliver vi nødt til at forstå, at vi ikke konkurrerer med hinanden i en lille lukket andedam. Hvis vi skal kunne bide skeer med Netflix, Facebook og YouTube, så kræver det, at vi står sammen og indser, at vi har en fælles interesse i at værne om det danske indhold.

Sidst men ikke mindst ser vi, at især er de yngre målgruppers medievaner, er blevet mere digitale. Public service-udvalget refererede til det som en decideret ’generationskløft’, og det er ingen hemmelighed, at især de yngre målgrupper i højere grad end resten af befolkningen søger mod de internationale mediers digitale tilbud.”

Er der behov for, at mediemarkedet er underlagt offentlig regulering, eller mener du, at det helt bør overlades til de fri markedskræfter?

“Selvfølgelig er der behov for offentlig regulering og i det hele taget for en offensiv og ambitiøs mediepolitik. Både fordi vi er et lille land og sprogområde, og fordi der er uendelig meget medieindhold, som aldrig nogensinde vil blive en god forretning og dermed heller aldrig vil finde vej til de kommercielle tv og radio-stationer. Her tænker jeg selvfølgelig på sådan noget som videns- og kulturprogrammer, men også på stærk tv-dramatik og børneindhold, som vi har en lang og stolt tradition for i Danmark.

Derfor skal vi have høje ambitioner for, hvad det er for et dansk medie- og kulturtilbud, vi i fremtiden ønsker for et stærkt folkestyre i et lille land. Her kunne vi faktisk godt lære noget af de andre nordiske lande.”

Hvilke områder på mediemarkedet har særligt behov for mere eller mindre offentlig regulering i forhold til at skabe bedre finansiering af dansk indhold?

“I forhold til reguleringen af public service-medierne, så er det jo sådan, at politikerne definerer opgaven og fastsætter de overordnede rammer. Sådan skal det også være. Derimod er det vigtigt, at den konkrete udmøntning og prioriteringerne overlades til medierne selv. Det er er heldigvis også en udvikling, vi har set i forbindelse med de seneste medieaftaler og public service-kontrakter, og den er helt nødvendig i en tid med digital omstilling, hvor ingen kan forudsige, præcis hvor hurtigt det går, og hvordan medievanerne udvikler sig.”

Hvad er dine forventninger til de udvalgsarbejder, der nu er sat i gang?

“De er store. F.eks. synes jeg, at det er vigtigt, at der nu kigges på, hvordan vi sikrer finansieringen af det danske indhold i fremtiden.

Vi har jo i dag et aftalesystem, hvor public service-medierne betaler for at klarere rettigheder, og hvor de kommercielle tv-distributører tilsvarende betaler for det indhold, de stiller til rådighed for deres kunder. Og begge dele er med til at sikre udviklingen af dansk indholdsproduktion.

Men vi har også en fælles udfordring, som handler om, at indholdet i stigende grad formidles på nye måder og af nye internationale spillere. Så jeg håber, at udvalgsarbejdet kommer med fremadrettede bud på, hvordan vi kan bringe det eksisterende aftalesystem over i en ny digital medievirkelighed. Det handler om at sikre, at den økonomi, der er forudsætningen for en stærk dansk indholdsproduktion også er til stede i en fremtid, hvor flere og flere modtager deres indhold via nettet. Det har vi alle en interesse i at finde løsninger på – både medierne, distributørerne og ikke mindst rettighedshaverne og det kreative produktionsmiljø.”

I hvilket omfang er der behov for, at staten med direkte økonomisk tilskud bidrager til at finansiere produktionen af dansk indhold?

“Jeg tror man må sige, at det er en nødvendighed i et moderne demokrati og et lille sprogområde som det danske. I al fald hvis man ønsker at give sine borgere et uafhængigt og frit tilgængeligt medietilbud, som understøtter vores sprog og kultur, og som er med til at stimulere en demokratisk samtale på tværs i samfundet.

Derudover er det en selvstændig pointe, at samspillet mellem de offentligt finansierede- og de private medier er med til at højne det samlede niveau, skabe dynamik og løfte kvaliteten, hvilket alt sammen i sidste ende kommer borgerne til gode. Det er i al fald det billede, der tegner sig, når man ser på mange af de internationale analyser, som er lavet om samspillet i markedet.”

Medieproduktionen herhjemme bygger ifølge Slots- og Kulturstyrelsen på fire indtægtsområder: Reklamer/annoncering, licens, statsstøtte/0-moms og distribution/abonnement. Inden for hvilke af de fire områder er det vigtigst at få gennemført ændringer?

“Der er gennem årene lavet omfattende analysearbejde, der beskriver fordele og ulemper ved forskellige finansieringsmodeller for public service. Senest peger en rapport fra 2014 på både fordele og ulemper ved henholdsvis licens, medieskat, abonnement mv.

Det, som er helt afgørende for public service medierne, er, at det er en model, der understøtter den politiske uafhængighed og omfatter flerårige aftaler, der sikrer en vis økonomisk stabilitet og et længere udviklingsperspektiv.

Derudover er det naturligvis også en væsentlig pointe, at vi med den nuværende model er ejet og finansieret af befolkningen. Det er en daglig – og vigtig – reminder for alle os, som skal levere indholdet, om, hvem vi er til for. Men i sidste ende er og bliver det selvfølgelig en politisk beslutning, hvordan man vælger at finansieringen skal se ud.”

Hvad bør politikerne prioritere højst i et kommende medieforlig?

“Da Public Service-udvalget kom med sine anbefalinger tilbage i november, så var en af de centrale pointer, at hvis det offentligt støttede medieindhold skal gøre en reel forskel for befolkningen, så nytter det ikke, at man kun ser på udbuddet alene. Så skal man også se på, om folk rent faktisk finder frem til indholdet og om de aktivt vælger det til. Derfor har vi brug for medier med en vis tyngde og gennemslagskraft – medier som rager op selv i en global verden. Og derfor nytter det ikke blot at smøre public service-smørret tyndere ud.

Jeg håber, at man fra politisk side går til forhandlingerne med høje ambitioner for det danske indhold. Jeg håber, man vil tænke nyt og offensivt. Det handler jo om, hvordan vi sikrer, at der også om fem og 10 år er et stærkt dansk medietilbud af høj kvalitet, som et fuldgyldigt alternativ til det omfattende udenlandske indholdstilbud. Og som jeg var inde på før, så kræver det bl.a., at rammerne i medieaftalen giver plads til at foretage en helt nødvendig digital omstilling og følge med brugernes medievaner.”

 

Branchekonference om TV

BFEs konference TV2017 sætter den 27. april fokus på diskussionen om fremtidig finansiering af dansk indhold. Læs mere om tilmelding og program.

Interviewet er bragt i BFE’s nyhedsbrev, og recordere.dk har fået tillladelse til at bringe det.