Forside Indhold og distribution Film

Historisk høj efterspørgsel på streaming af original Blade Runner

-

Historisk høj efterspørgsel på streaming af original Blade Runner.

Der er stor efterspørgsel efter at leje den originale Blade Runner, som optakt eller efterfølgning på den aktuelle biograffilm ‘Blade Runner 2049’.

Den skandinaviske filmudlejning Plejmo fortæller at Ridley Scotts kultfilm fra 1982 er strøget direkte ind på top 10.

Det er første gang i deres historie at en 35 år gammel film blander sig i toppen af populære film, hvor den i sidste uge lå nr. 3 – lige efter de nye udlejningsfilm ‘Alien: Covenant’ og ‘Pirates Of The Caribbean: Salazar’s Revenge.

Annonce

 

Det er udgaven ‘Blade Runner – Final Cut’ som interessen samler sig om.

“Siden begyndelsen af september har vi mærket en øget interesse for “Blade Runner – The Final Cut”, både i søgningerne og i antallet af filmtransaktioner”, fortæller Ulrika Viklund, chef for Magine Consumer Group der står bag filmtjenesten, og hun fortsætter:

“Det er første gang i Plejmos historie, at en 35 år gammel film kommer ind på top 10-listen. Det virker som om, mange mennesker vil se denne kultfilm igen, eller måske vil de se originalen, før de ser den nye efterfølger. Antallet af udlejninger af filmen steg med over 500% fra den foregående uge”.