Forside Nyheder

Opdateret: YouSee web-tv gik ned under vigtig landskamp

-
Foto: recordere.dk

Landets største tv-distributør har det svært med vigtige fodboldkampe, og dagens landskamp var ingen undtagelse.

Når der er betydningsfulde fodboldkampe på TV, så er der ekstraordinær mulighed for belastning af tjenesterne hos landets største tv-distributører.

YouSee har historisk set haft mange uheld omkring især vigtige fodboldkampe, og dagens landskamp mod Irland, om at kvalificere sig til VM, blev ingen undtagelse.

“Vi oplever i øjeblikket en fejl på YouSee TV & Film app’en, der gør, at man ikke kan tilgå live-tv. Vi henviser derfor til at benytte vores streamingtjeneste på tv.yousee.dk, indtil der bliver fundet en løsning”, lød det fra YouSee, midtvejs i 2. halvleg på landskampen om VM.

 

Opdateret

Jacob Mortensen, vicedirektør for tv, bredbånd og fastnet hos YouSee, fortæller til recordere.dk at de var ramt af et nedbrud på streamingtjenesten under fodboldslandskampen Irland-Danmark.

Han undskylder på vegne af YouSee, det var en af de fejl der ikke må ske. Der var en overbelastning af deres login-system til app’en som betød at ca. 10.000 kunder ikke kunne komme på. På de tidspunkt var der ca. 50.000 kunder inde via app’en og streame kampen.