Billeder fra udstillingen HiFi & Surround 2007
  
18. november 2007 - Lars Ladingkær
Del på Facebook   

Næste side >>

 

Tip:  Tryk på de enkelte billeder, for at se dem i stor udgave.

 

Indledning

HiFi & Surround udstillingen afholdes hvert år i København, og som hidtil på Hotel Scandic Copenhagen som ligger uhyre praktisk i forhold til offentlig transport.

Nabo til den ene side er Planetariet, og få meter den anden vej ligger Imperial biografen og Vesterport station. Altså få hundrede meter fra hovedbanegården.

Den primære del af udstillingsarealet ligger i hotellets konferenceafdeling. Det er her der er plads til de lidt større stande. Derudover var der spredte værelser i brug på hotellets 1., 2. og 3. sal. Disse mindre lokaler var fortrinsvis i brug som demorum, hvor firmaerne kunne demonstrere deres udstyrs evner.

Der kom mange besøgende både lørdag og søndag, hvor de blev mødt af de mange veloplagte udstillere.

Her vil vi tage en rundtur i blandt dem, og vise udstillingen i tekst og billeder.

 

 

HarboSound

En anderledes leverandør af højttalere. HarboSound har specialiseret sig i at levere flotte vellydende høtttalere til almindelige danskere. Her kan du få et helt 5.1 surround sæt for 5000 kr - men uden den dårlige lyd som ellers kan være fælden i de billige systemer. Højttalerne spillede overraskende godt til prisen - ren "value for money" som man siger. 

Vil du overraskes? - spurgte Peter Harbo. Efter at have hørt disse små højttalere spille, sammen med subwooferen, kom overraskelsen. Den gode lyd man lige havde lyttet til, blev frembragt af højttalere til 500 kr/stk og en subwoofer til 2500 kr.

>> Link til Harbo Sound

 


 

MM Vision

MM Vision har specialiseret sig i mediacentre, og er nok den førende leverandør herhjemme nu. Og der er mange modeller at vælge imellem. Blandt nyhederne er en ny udgave af eHomeVision's mediecenter nu med HD DVD afspilning. Om nogle måneder ventes også en Blu-ray version.


Mediacenter med HD DVD afspilning

>> Link til MM Vision

 


 

Pioneer

Pioneer stillede med et udvalg af det tungere grej.


Pioneers reference højttalere til en halv million kroner - dog for et sæt.


Højttalerkabinetter af træ fra whiskey tønder.


Pioneers blu-ray afspiller

Hovedtrækplasteret var et hjemmebiograf setup i den gode ende af skalaen, hvor der naturligvis var brugt en stor plasma skærm til billededelen.

Det trak dog lidt ned i indtrykket, at Pioneer valgte at vise ukalibrede skærme på udstillingen. For i standard indstillingen klipper de TV i sort, så de slet ikke kan gengive helt mørke nuancer i filmene. Netop på en messe af denne art, forventer mange af gæsterne at finde det ypperste af det ypperste. Og det er Pioneers TV jo også - men ikke før de har fået en kalibrering eller i det mindste en justering efter en test DVD.

>> Link til Pioneer

 

 

Quality Screen

Quality Screen er en af de store leverandører af filmlærreder herhjemme. På standen havde de endda rullet et af hotellets store lærreder fra AV installationen ned - for at markere at det også var en installation de havde leveret. I det store konferencerum hænger forskellige skjulte motorlærreder og projektorer, som kan sænkes ned fjernbetjent efter behov.


De røde biografstole forhandles af screenstore.dk. De var iøvrigt overraskende gode at sidde i. Pris 3.595,- per sæt.


Special maling til at male lærred på væg


John fra Quality Screen demonstrerer hvor nemt det er at samle et FrameVision fastramme lærred.

>> Link til QualityScreen 

 

 

AV Precision

Otto fra AV Precision havde lille rum, hvor der blev vist TV i høj kvalitet. Og denne gang ikke et plasma TV. Det valgte TV var et Planar LCD, måske det bedste LCD på markedet. Men magien kom fra scalerne, og jeg tror alle der nåede forbi det rum vil give mig ret i - at så flot står LCD normalt ikke.

Billederne herunder yder det slet ikke retfærdighed.

 

Han var dog blevet lovet det kunne vise et 1080P/24 signal uden konvertering - men Planar TV'et laver det om til 60Hz internt. Det ville ellers have været prikken over i'et. Men flot - det var det.

>> Link til Av Precision 

 

 

Streamtech

Streamtech - Fjernbetjeninger og streaming udstyr fra bl.a. Logitech

>> Link til Streamtech

 

 

Verbatim


Verbatim havde det store udvalg af skrivbare CD'er og DVD'er med. De printbare sælger bedst nu.


Verbatim Archival Grade - den holdbare løsning til arkivering


Verbatim har også fået harddiske på programmet nu. Både 2½" og 3½"

>> Link til Verbatim

 

 

HifiFreaks.dk


Hififreaks lancerer snart et nyt 5.1 surround sæt i Danmark. Focal Sib&Co. Højttalerne er egentlig et 6 år gammelt design, lavet til multibrug i studier (nærfeltsmonitor) men samtidig universal. Ja, selv vådrum kan den bruges i. Men de spiller godt og så opstod ideen om at sætte 5 stk. sammen og tilføje en subwoofer, for at kunne tilbyde surround sound sæt med god lyd til rimelige penge.


Hififreaks - 5.1 surround sættet her med designeren selv, Dominic Baker fra Focal, som havde lagt vej forbi messen.

>> Link til HifiFreaks.dk 

 

 

Medlyd

Medlyd havde medvind, og vandt en pris på udstillingen for bedste billede. Dette fik Otto fra AV Precision til symbolsk at kaste sig for fødderne af Henrik fra Medlyd, under prisuddelingen lørdag aften. Men det var nu også en toptrimmet biograf, bygget op omkring en Sim2 C3X projektor og et Stewart lærred. Medlyd sad oppe hele natten til lørdag, hvor udstillingen skulle åbne, for at kalibrere den til bedst mulige billede. Og det lykkedes.

Desværre er det ikke muligt at gengive på billederne her.

>> Link til Medlyd

 

 

Tip:  Tryk på de enkelte billeder, for at se dem i stor udgave.

 

Næste side >>

 

Del på Facebook
  

Se også:
 ANNONCE:
 Seneste kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel...
Ny kommentar >>>

ANNONCER:

ANNONCE:

Se også:
Flere anmeldelser >>  

Nyhedsbreve tilmelding
Navn :
E-mail :
Vælg abonnement :
Fælleskøb & tilbud
Nyheder
Recordere.dk generelt
Mere >>

Flere artikler >>