Forside Nyheder

Flere fiber kunder får adgang til ComX


Nu kan også kunder hos SEAS-NVE og EnergiFyn benytte ComX


Fiberkunder hos endnu flere elselskaber får adgang til ComX IPTV. Med en ny aftale mellem Jay.net A/S og ComX Networks A/S, skal Jay.net A/S i fremtiden tilbyde hele ComX palette af IPTV produkter til fibernetkunder hos bl.a. SEAS-NVE og EnergiFyn.  


Jay.net A/S har gennem længere tid leveret Danmarks hurtigste internet samt telefoni på en række elselskabers fibernet. Tv-aftalen med ComX giver nu Jay.net A/S mulighed for at tilbyde en komplet TriplePlay løsning med internet, telefoni og tv til sine kunder.


Markedschef fra ComX Martin Løbel:


“Vi er glade for aftalen med Jay.net A/S, der på både kort og lang sigt sikrer, at vores IPTV produkt når endnu bredere ud. Vi har i dag et attraktivt IPTV produkt som tusindvis af danskere i dag benytter. Kvaliteten af tv-produktet er blandt det absolut bedste der tilbydes i dag, og vi har fortsat fokus på videreudvikling af produktet, så det understøtter de interaktive måder vi i den nærmeste fremtid kommer til bruge vores tv på.”


 


Kilde: ComX

Annonce