Forside Nyheder

iPhone 5 kommer den 5. september


Kommer iPhone 5 til at se sådan her ud? En kilde hos Swisscom siger, at den ryger ud i USA den 5. september.


 


Rygte


iPhone 5 kommer den 5. september … Men vi kommer til at vente en måned længere herhjemme, hvis vi skal tro højtstående kilde i det teleselskabet Swisscom


Den næste iPhone rammer de amerikanske butikshylder den 5. september, og en måned senere, den 5. oktober, her i Europa. Det er i alt fald hvis vi skal tro en kilde fra teleselskabet Swisscom, der har snakket lidt med bloggen iPhone Italia .


Skal vi tro bloggen, så er kilden “meget troværdig” og har en højtstående stilling hos Swisscom.  En lancering den 5. september passer jo meget fint hvis den næste iPhone-model får navnet iPhone 5. Da Apple i sidste uge offentliggjorde sit kvartalsregnskab bekræftede driftschef, Tim Cook, at man ville komme med en stor produktlancering i september.


Men hvad så med os her i Danmark? Vi får angiveligt først lov til at lege med måneden efter, den 5. oktober. Apple vil helt sikkert have problemer med at leve op til efterspørgslen, og traditionen tro vil Steve Jobs & Co. først fokusere på hjemmemarkedet.


Et andet rygte går på, at Apple er på udkig efter ekstra deltidsansatte i firmaets amerikanske detailbutikker fra den 15. august til den 15. september. Det kunne tyde på, at iPhone 5 og iOS5 lanceres i den periode.


Apples næste iPhone forventes at have en 1-gigahertz Apple A5 dualcore-processor, et 8-megapixel kamera og potentielt også en lidt større skærm.


 

Annonce